Shopify Payments i Danmark

Det er helt normalt at være mere forvirret end afklaret, når det kommer til Shopify Payments. For hvad går det ud på, og hvornår giver det mening? Fortvivl ikke, vi er her for at gøre dig klogere! I denne blog kommer vi omkring det vigtigste, du skal vide, når du overvejer en Shopify betalingsgateway.

Du driver en webshop, og for at kunne tage imod online betalinger skal du have en aftale med en betalingsgateway og én eller flere indløsere. Du har fx PensoPay som betalingsgateway, indløsere som Nets (Dankort) og Clearhaus (Visa og Mastercard), og måske har du også aktiveret MobilePay. Du betaler et gebyr til din betalingsgateway, indløserne opkræver et transaktions-fee, og Shopify skal have et platforms-fee for at vedligeholde platformen, så den altid spiller sammen med din gateway. Ikke nok med det, så varierer gebyrerne fra faste beløb pr. transaktion til en procentsats – og nogle gange også en kombination. Nogle tager ydermere et månedligt gebyr. Puuuuuu.

Hvad er Shopify Payments?

Shopify Payments er Shopify’s egen betalingsgateway, som samler alt i én løsning. Det er et nemt og overskueligt alternativ til det miskmask af betalingsløsninger, som giver bogholdere grå hår i hovedet. Du betaler ét sted – og det er til Shopify.

I skrivende stund er følgende betalingsmetoder understøttet:

Hvordan får jeg MobilePay på Shopify?

Du kan sagtens tilføje andre betalings-apps som fx MobilePay og ViaBill til din Shopify betalingsgateway. De vil være tilgængelige under de primære betalingsmuligheder, når kunden laver checkout – se et eksempel nedenfor:

Hvornår er Shopify Payments det rigtige valg?

Shopify betalingsgatewayen er ideel, hvis du sælger varer i udlandet – ofte vil det være den bedste løsning for dig! Shopify Payments accepterer nemlig multi-valuta. Herudover er der et par øvrige situationer, som kun virker optimalt med Shopify Payments: Det gælder, hvis du vælger Shopify Markets, hvis du sælger abonnementer med løbende betalinger, og hvis du ønsker en integreret betalingsløsning med Shopify POS (Shopify’s eget integrerede kasseapparat).

Multi-valuta

Multi-valuta-funktionen er en integreret del af Shopify Payments og hjælper dig med at give dine kunder hele købsoplevelsen i den lokale valuta. Discipliner som prisfastsættelse med pæne priser i lokal valuta, rabatter og discounts er alt sammen tænkt igennem og let at håndtere med Shopify Payments.

Shopify Markets

Shopify er i 2022 kommet med første udgave af Shopify Markets, som er til dig, der ønsker at have én webshop, men sælge til flere lande i lokalt sprog og med flere valutaer. (Læs mere om Shopify Markets). Det kan siges meget kort: Hvis du går Shopify Markets-vejen, er Shopify Payments en nødvendighed.

Shopify Payments til abonnementsforretning

Der er mange webshops, der drømmer om at tilbyde kunderne et abonnement. Hvis du går med de planer, er Shopify Payments også det rigtige valg. Her får du mulighed for at trække et fast beløb jævnligt, og du opbevarer samtidigt kundernes kortoplysninger sikkert.

Shopify Payment i din fysiske forretning – Shopify POS

Ønsker du at benytte Shopify’s eget POS-system, og vil du integrere betalingsterminalen fuldt ud, kræver det ligeledes Shopify Payments. Det er værd at vide, at betalingsterminalen fra Shopify er meget aggressivt prissat – i skrivende stund koster terminalen blot 449,- (Se terminalen via dette link). Flere betalingsudbydere lejer deres terminaler ud – en udgift, du undgår med Shopify POS, og som skal tage med i den samlede beregning.

Hvad koster Shopify Payments?

Shopify opkræver et gebyr alt efter, hvilken Shopify plan du er på. Du kan finde de seneste priser her. Det er dermed ikke den billigste, men den nemmeste og mest gennemskuelige løsning. What you see, is what you get! Du slipper for at håndtere aftaler med flere forskellige indløsere, og pengene kommer ind ét sted og endda med det samme. Det sparer dig for en masse administrativt bøvl (og dermed tid/udgifter til medarbejdere) – og måske endda for den tabte indtjening, der kan følge af at misse nogle betingelser i for mange forskellige aftaler.

Kilde: http://shopify.com/dk/priser og https://www.shopify.com/plus/pricing per oktober 2022

Hvad med det ekstra transaktionsgebyr?

Shopify opkræver et transaktionsgebyr på 3. parts-løsninger. Når du anvender Shopify Payments til dine betalinger, betaler du ikke dette gebyr.

Hvornår skal jeg vælge en 3. parts-betalingsgateway?

96 procent af de danske forbrugere har Visa/Dankort. Handler de på en shop, hvor der accepteres Visa/Dankort, så vil det billigste alternativ være at benytte Dankortet. Da Shopify Payments ikke understøtter Dankort, vil Shopify Payments anvende VISA-delen, og derfor altså være et dyrere alternativ. Hvis omkostningerne er det vigtigste, og du udelukkende sælger varer i Danmark, vil en 3. parts-løsning oftest være det rigtige valg for dig.

Er Shopify Payment ensbetydende med succes?

Man kan hurtigt blive så begejstret, at man kommer til at give Shopify Payments æren for alt. Men det er altså ikke betalingsgatewayen i sig selv, der får millionerne til at rulle ind. Men hvad så med statistikkerne – de viser jo, at Shopify Payments-brugerne buldrer af sted? Jo, men det handler nok i højere grad om, at vælger man Shopify Payments, så er man i forvejen på en vild vækstrejse. Man er allerede på vej ud over stepperne. Så kom dét lige på plads.

Stadig usikker på, om Shopify Payments er noget for dig?

Betalingsdisciplinen kan virke overvældende, det forstår vi godt. Der skal både tages hensyn til økonomi og brugerrejse. Vi rådgiver gerne og tilbyder også at regne på det sammen med dig. Kontakt os her.