Fra tung specialløsning til skalerbar B2B-handel - AV CENTER på Shopify Plus
CASE: AV CENTER

Fra tung specialløsning til skalerbar B2B-handel - AV CENTER på Shopify Plus

"Vi ville væk fra komplekse, dyre specialløsninger. Nu kan vi selv gøre langt det meste, og vores kunder får en hurtigere og bedre oplevelse."

– Henrik Krøyer, Digital Marketing Specialist, AV CENTER

AV CENTER stod med en webshop bygget på Umbraco, som var blevet en digital flaskehals. Selv små ændringer krævede udviklere, tog uger at implementere og kostede dyrt. Dertil kom integrationer, som var udviklet til helt specifikke formål – de stillede krav til løbende vedligeholdelse og var omkostningsfulde at drive. Det betød, at teknologien i høj grad blev deres eget problem. Samtidig var B2B-salget præget af manuelle processer, komplekse prisaftaler og offentlige kunders strikse krav. De havde brug for en platform, hvor integrationerne i langt højere grad kunne baseres på standardfunktionalitet, og hvor de selv kunne styre indhold, forkorte time-to-market og give kunderne bedre selvbetjeningsmuligheder – uden at gå på kompromis med de avancerede funktioner, deres forretning kræver.

"Luk kun hullerne i Shopify” - en filosofi der betaler sig

Ved at holde fast i filosofien “luk kun hullerne i Shopify” har AV CENTER fået en driftssikker, skalerbar løsning, der er nem at vedligeholde og udvide.

Det betyder:

  • Hurtigere time-to-market for nye features
  • Mindre afhængighed af udviklere
  • En platform, der er klar til yderligere automatisering og AI
  • Bedre kundeoplevelse - især for komplekse B2B-køb

Vem är

AV CENTER

AV CENTER er en af Danmarks førende leverandører af audiovisuelle løsninger til private virksomheder og offentlige institutioner. Med fem afdelinger, over 175 medarbejdere og godkendelse på alle relevante SKI-aftaler leverer de alt fra projektorer og videokonferencer til lydanlæg og storskærme – altid med fokus på kvalitet, rådgivning og kundens behov.

Shopify standard som udgangspunkt

Migreringen til Shopify Plus blev drevet af ønsket om at bruge så meget standardfunktionalitet som muligt. Vi startede med at kortlægge alle kundetyper, prisaftaler og offentlige krav.

De vigtigste leverancer:

  • Integration til Business Central via standard BC-connector (få extensions)
  • Kundespecifikke priser via Shopify B2B + custom visning
  • Opsætning af PunchOut-appen og EDI, så offentlige kunder kan sende ordrer direkte mellem deres ERP og Shopify
  • Custom SKI-nummer-håndtering (HTML-rensning, konvertering til tags, søgbarhed)
  • Filtrering og produktsammenligning via temaets standardfunktioner
  • IcePim-integration – med vores rådgivning blev connectoren opdateret, så den understøtter Shopify B2B og sikrer korrekt produktdataflow
  • Automatisk skjul af tomme collections for SKI-kunder
PunchOut-integration og SKI-numre

For offentlige kunder er SKI-numre og PunchOut en uundgåelig del af indkøbsprocessen. Vi hjalp AV Center med opsætning og tilpasning af PunchOut-appen, så offentlige kunders ordrer nu sendes gnidningsfrit frem og tilbage mellem deres ERP og Shopify.

Kombineret med vores løsning til SKI-nummerhåndtering betyder det fuld compliance, mindre manuel håndtering og en langt bedre købsoplevelse.

Filtrering og produktsammenligning som konkurrencefordel

For at hjælpe kunder med at vælge det rigtige produkt - og undgå fejlkøb - er filtrering og sammenligning af specifikationer central. Temaet blev valgt netop for sin indbyggede sammenligningstabel, så kunder let kan træffe beslutninger. Denne funktion er især værdifuld for offentlige kunder med strikse krav.

Bliv klogere på AV CENTER's løsning

En SKI-aftale (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) gør det muligt for offentlige kunder at købe AV-udstyr gennem rammeaftaler i stedet for at udbyde hver enkelt indkøb. Det betyder, at kommuner, regioner, skoler og andre offentlige organisationer kan handle hurtigt og sikkert, samtidig med at de lever op til udbudspligten. AV Center er godkendt leverandør på alle relevante SKI-aftaler, og derfor var det afgørende, at den nye webshop kunne håndtere SKI-numre korrekt og gnidningsfrit.

Shopify Plus gør det muligt at tildele specifikke priser og rabatter til hver enkelt kunde via Shopify B2B. For AV Center betyder det, at en kunde først ser sine egne priser, når de logger ind – og at de kan stole på, at prisaftaler og rabatmodeller bliver håndhævet automatisk.

PunchOut forbinder kundens eget ERP med AV Centers webshop. Med appen, vi har sat op, kan offentlige kunder sende ordrer frem og tilbage direkte – helt uden manuelle mellemled.

Efter mange år med et tungt og dyrt custom-setup ønskede AV Center at slippe for teknisk gæld og langsomme leverancer. Ved at holde sig tæt på Shopify-standarderne kan de nu selv tænde og slukke for funktioner, ændre indhold og tilpasse webshoppen uden at skulle igennem omfattende udvikling. Custom-løsninger blev kun introduceret, når der reelt manglede en standardfunktion – fx ved håndtering af SKI-numre. Det giver en løsning, der er både skalerbar, nem at vedligeholde og klar til fremtidige udvidelser.

"Med Shopify har vi fået en moderne eCommerce-løsning, der bygger på Shopifys store erfaring fra B2C-markedet. Den erfaring kan vi nu drage nytte af i vores B2B-forretning. Udviklingsomkostningerne er lavere, og vi kan selv løse langt flere opgaver uden at skulle vente på udviklere. Det giver os en større fleksibilitet og en klar gevinst for både os og vores kunder."

– Henrik Krøyer, Digital Marketing Specialist, AV CENTER