Email Automation Specialist

DTAILS søger en Email Automation Specialist, der vil tage ejerskab for området og sætte retningen for, hvordan vi arbejder med marketing automation på tværs af kunder og platforme.

Du får en selvstændig rolle med stor indflydelse - og mulighed for at præge både processer og løsninger, mens du videreudvikler et forretningskritisk område for nogle af Nordens mest ambitiøse eCommerce-brands.

# Velkommen til DTAILS
DTAILS er et af Nordens førende Shopify konsulenthuse med fokus på Shopify Plus løsninger. Vi hjælper målrettede eCommerce-brands med at udnytte deres fulde digitale potentiale på Shopify - gennem teknisk ekspertise, strategisk indsigt og skræddersyede løsninger. 

Vi blev grundlagt i 2016 med visionen om at hæve niveauet i eCommerce og skabe det konsulenthus, vi selv gerne vil være en del af. Et sted, hvor ordentlighed, faglighed og kvalitet ikke bare er værdier på et slide, men selve måden, vi arbejder på - og det driver vores vækst.

I dag er vi 30+ specialister, der udvikler nogle af Nordens mest ambitiøse Shopify-løsninger. Med en stærk innovationsagenda inden for AI, data og Shopify er vi i dag blandt de mest anerkendte Shopify-partnere i Norden.

# Om stillingen
Når virksomheder migrerer deres eCommerce setup til Shopify, er det ofte det ideelle tidspunkt at gentænke deres marketing automation. Og det er her, du kommer ind i billedet! 

Som Email Automation Specialist bliver du den tekniske drivkraft bag vores kunders automatisering. Du rådgiver om valg af platform, dataflow og kontostruktur, designer effektive automatiseringer og sikrer, at løsningerne er skalerbare, stabile og integrerede med Shopify.

Vi arbejder med personalisering på et nyt niveau, hvor vi integrerer AI med udgangspunkt i al viden om kunden. Du arbejder altså ikke med selve kampagneindhold eller copy - men med data, opsætning og struktur.

Dine opgaver bliver bl.a. at: 

  • Designe, bygge og optimere automatiserede e-mail flows. 

  • Rådgive om valg af e-mailplatform, struktur og dataintegrationer.

  • Udvikle og optimere kunderejser, der udnytter Shopifys data - f.eks. købshistorik og brugeradfærd.

  • Sikre, at de tekniske løsninger fungerer gnidningsfrit og understøtter den enkelte forretning.

  • Samarbejde tæt med kunder om at identificere potentialer og omsætte komplekse behov til enkle, effektive automatiseringer.

# Om dig
Du har stærk erfaring med email-marketing - måske fra et bureau og har arbejdet med forskellige forretningsmodeller (B2B/B2C), eller fra en eCommerce-virksomhed med komplekse setups. Det vigtigste er, at du trives i spændingsfeltet mellem teknik og rådgivning, hvor du både kan forstå forretningsbehov og se potentialer - og omsætte dem til konkrete, velfungerende løsninger.

Du får stor frihed til at sætte retningen, forme processerne og definere, hvordan vi arbejder med e-mail automation hos DTAILS. Det er derfor vigtigt, at du trives med ansvar, arbejder selvstændigt og tager proaktivt ejerskab på dine opgaver og initiativer.

Derudover leder vi efter dig, der: 

  • Har solid erfaring med Klaviyo, og gerne kendskab til platforme som Shopify Email, ActiveCampaign eller Campaign Monitor.

  • Trives i rollen som faglig spesialist. 

  • Sætter dig ind i kundernes behov og kan omsætte dem til den rette struktur, logik og automatisering.

  • Du er teknisk skarp, struktureret og trives i selvstændigt arbejde.

  • Er nysgerrig, initiativrig og tager ejerskab - både for dine opgaver og relationerne omkring dem.

  • Har gerne erfaring med Shopify og kender platformens logik og muligheder.

# Hos os får du frihed, indflydelse og ansvar - og derudover tilbyder vi: 

  • Et fagligt stærkt og uformelt team, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. 

  • Fleksible arbejdsrammer. 

  • God frokost, glade kolleger og et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.

  • Spændende tekniske udfordringer kombineret med faglig fordybelse og udvikling.

  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til eksekvering.

  • Et godt kontormiljø enten i Skanderborg eller på  Nørrebro med hyggelige lokaler og godt udstyr.

  • Personalegoder - såsom massageordning.

# Hvor du arbejder
Du får frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge dit arbejde, så det passer til din hverdag. Stillingen kan have base på vores hovedkontor på Nørrebro i København - eller hos vores afdeling i Skanderborg, hvor vi sidder i et kontorfællesskab kun fem minutters gang fra stationen.

# Hvordan er det at arbejde hos DTAILS?
Hos DTAILS er vi ambitiøse - men samtidig uformelle, nede på jorden og rare at være sammen med. Vi er en dynamisk scale-up, hvor tempoet er højt, og dagene sjældent ens, men hvor der altid er plads til sparring, fordybelse og faglig udvikling.

Vi elsker det, vi laver, men vi ved også, at livet uden for arbejdet betyder noget. Derfor har vi en fleksibel kultur med plads til både fokus og frihed, så hver enkelt kan levere sit bedste og stadig have balance i hverdagen. De fleste af os mødes dagligt på vores lyse kontor midt på Nørrebro, mens andre arbejder remote - og begge dele fungerer, fordi tillid og ansvar er en naturlig del af kulturen.

# Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV og et par linjer om, hvorfor du gerne vil være en del af holdet hos DTAILS. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når det rette match er fundet - så vent ikke alt for længe. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of eCom Business Development, Joachim Fleischer, på mail: joachim@dtails.dk