Gå til indhold

dtails Care

dtails Care er vores abonnement til jer der allerede er på Shopify. Vi holder øje med at shoppen kører som den skal, fanger fejlene før jeres kunder gør, og hjælper med at gøre den bedre løbende.

De fleste fejl i en webshop bliver ikke opdaget af nogen. Et produkt der er oprettet til 0 kroner. En kategoriside der er blevet tom. En ordre der blev sendt uden at betalingen gik igennem.

Ingen af delene giver en fejlmeddelelse. Shoppen kører videre, og det opdages først når nogen tilfældigt kigger, eller når en kunde ringer.

dtails Care er bygget til at fange den slags. Vi overvåger jeres shop automatisk og får besked når noget ser forkert ud, så vi kan gøre noget ved det før det koster jer penge.

Overvågningen kører på systemer vi selv har bygget, fordi ingen standardværktøjer kigger efter de her ting.

Ordrer der er sendt uden at være betalt. Ordren er markeret som afsendt, men betalingen blev aldrig hævet. Varen er ude af huset, pengene kom aldrig ind. Det er den dyreste fejl på listen, og den sværeste at opdage selv.

Ordrer med for lav eller negativ indtjening. I sætter selv grænsen. Går en ordre under den, får vi besked. Det fanger forkerte priser, og rabatkoder der kan stables på måder ingen havde regnet med.

Produkter til 0 kroner. Sker når en prisimport fejler eller en variant oprettes forkert. Kunderne finder dem hurtigt.

Dobbeltordrer. Nogle gange har kunden trykket to gange ved et uheld. Andre gange vil de have det sendt samlet. Begge dele er værd at opdage før pakkerne er af sted.

Tomme kategorisider. En collection der pludselig ikke viser noget, fordi en regel er ændret eller et tag er fjernet. Siden ser fin ud, den er bare tom.

Betalingsmetoder der fejler. Betalinger der ikke gennemføres et bestemt sted, uden at nogen får besked.

Ingen af de her fejl giver en fejlmeddelelse. Shoppen kører videre som om alt er i orden. Det er derfor de kan stå på i uger.

Når en alarm går, ser vi på det med det samme. I får besked om hvad der var galt og hvad vi gjorde ved det.

Løbende rådgivning. Vi holder øje med hvad Shopify lancerer, og siger til når der kommer noget I bør bruge. Og når der kommer noget I ikke bør bruge.

Forbedringer. Konverteringsoptimering, tracking og de justeringer der giver mening ud fra jeres tal. Vi foreslår, I beslutter.

En fast kontakt. I ringer til nogen der kender jeres opsætning, ikke til en supportkø.

Det giver typisk mening hvis I:

  • Har en Shopify-shop der betyder noget for forretningen
  • Ikke har en teknisk person internt der kender platformen
  • Har oplevet at noget var i stykker uden at I opdagede det
  • Vil have nogen der siger til når der er noget værd at gøre

Det giver typisk ikke mening hvis I:

  • Har et stærkt internt e-commerce-team der selv holder øje
  • Kun leder efter nogen der retter fejl når I melder dem ind. Så er en timeaftale billigere for jer
  • Ikke har lyst til at blive udfordret. Vi siger til når vi mener I gør noget forkert, og det er en del af det I betaler for

Vi siger det, hvis vi mener I ikke får nok ud af det.

Care er et månedligt abonnement uden binding. I kan opsige det når I vil.

Det er bevidst. Hvis vi ikke leverer noget I kan mærke, skal I kunne gå. Det tvinger os til at være gode hver måned i stedet for at læne os op ad en kontrakt.

Vi starter med at gennemgå jeres nuværende opsætning, sætte overvågningen op og aftale hvordan vi arbejder sammen. Derefter kører det.

dtails Care

Vi holder øje, så I ikke behøver

0 6

Ting overvågningen tjekker automatisk, døgnet rundt.

0 24

Timer. Alle henvendelser besvares inden for et døgn.

0 1

Fast kontakt der kender jeres opsætning.

0 0

Måneders binding. I kan opsige når I vil.

Vores egne tal.

MIGRERING

NATIVE-FIRST

FAST PRIS

KONVERTERINGSOPTIMERING

Skal vi skabe din næste succes?

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at løfte din Shopify-løsning.

Din kurv
Kurv i alt 0,00 DKK
Produktbillede Produktinformation Antal Produkt i alt

Skriv eller ring til os og lad os finde ud af, om vi skal bygge noget sammen.

Support

hello@dtails.dk

Ring til os

+45 70608020