Ekspertråd: Migrering fra DynamicWeb til Shopify

Migrering fra DynamicWeb til Shopify

Overvejer du at flytte din webshop fra DynamicWeb til Shopify? Mange danske virksomheder oplever, at deres nuværende platform ikke længere matcher ambitionerne om vækst, brugervenlighed og moderne e-commerce.

Hos DTAILS har vi specialiseret os i at hjælpe virksomheder sikkert over på Shopify, også fra DynamicWeb. Vi har set, hvordan skiftet til Shopify skaber ro i maven, færre driftsproblemer og mere fokus på forretning fremfor teknik.

DynamicWeb vs. Shopify. 

Både Shopify og DynamicWeb tilbyder i dag hosted løsninger – men der er stor forskel på, hvad man som virksomhed får ud af det.

Shopify er født som en ægte SaaS-platform. Du slipper for servere, backups, opdateringer, sikkerhed og teknisk drift. Du logger ind, og så virker det bare – også når du skalerer fra 100 til 100.000 ordrer. Shopify opdateres løbende med nye funktioner uden, at du selv skal røre en finger.

DynamicWeb tilbyder i dag også en cloud-baseret version af deres platform. Det betyder, at du som kunde ikke længere selv skal hoste løsningen – men det ændrer ikke på, at du stadig arbejder i et langt mere teknisk og komplekst setup, hvor der er brug for konsulenter til selv simple ændringer.

Så selvom begge systemer er “hostede”, er oplevelsen vidt forskellig:

  • Med Shopify kan du selv arbejde hurtigt og effektivt – uden at vente på udviklere.
  • Med DynamicWeb ender du ofte med en tung løsning, der kræver ekstern hjælp til det meste.

Hosting, sikkerhed og vedligeholdelse

Her begynder forskellene for alvor at kunne mærkes. DynamicWebs cloud-løsning betyder godt nok, at du slipper for at hoste systemet selv – men du hænger stadig på et teknisk setup, hvor du er afhængig af udviklere til både drift, opdateringer og sikkerhed. Det kan hurtigt blive tungt, både tidsmæssigt og økonomisk.

Shopify er en ægte SaaS-platform, hvor hosting, sikkerhed, backup og vedligeholdelse alt sammen er inkluderet i dit abonnement. Du får fx automatisk SSL, PCI-certificering og overvågning, og Shopify tager løbende systembackups. Har du brug for ekstra kontrol, findes der et hav af apps, som gør det let at styre og gendanne indhold.

Platfomen opdateres løbende - helt automatisk. Holder du dig til et standard theme (den visuelle front af din webshop), kan du endda opdatere themet med et enkelt klik, hvilket er interessant, når themeudvikleren har lavet nye features. For de fleste virksomheder er det dog svært at holde sig helt til standard. Når der er lavet kodeændringer i themet, skal disse føres manuelt over i forbindelse med en opdatering. Dette kræver en udvikler. Men det kan oftest gøres på få timer og kræver ikke en lang række ændringer eller nedetid undervejs.

Funktioner, fleksibilitet og integrationer

DynamicWeb er ofte stærk på integration til ERP og B2B-funktioner - men Shopify er ikke længere bare en B2C-platform. Shopify Plus understøtter i dag avancerede B2B-scenarier som kundespecifikke priser, volumenrabat, betalingsbetingelser og kataloger, direkte i platformen.

Derudover har Shopify en App Store med tusindvis af udvidelser, der gør det nemt at tilføje funktioner som abonnementsløsninger, rabatlogik, produktanbefalinger eller automatisering uden udvikler.

Hos DTAILS bygger vi også specialudviklede apps til kunder, der har behov for noget, der ikke findes på App Store.

Skalerbarhed og performance

Når din forretning vokser, skal din platform kunne følge med. Med DynamicWeb kan du ofte ramme loftet for, hvor meget én løsning kan skaleres uden store ombygninger. Shopify er bygget til at håndtere stor vækst og trafik uden at du skal ud og opgradere hardware eller bekymre dig om performance.

Shopify klarer alt fra små webshops til brands, der kører store kampagner og Black Friday. Og hvis du har globale ambitioner, understøtter Shopify nemt multi-store setups og sprogversionering via Shopify Markets.

Hvorfor skifte fra DynamicWeb til Shopify?

I takt med at e-commerce udvikler sig, stiller virksomheder større krav til fleksibilitet, brugervenlighed og integrationer. Her har Shopify for alvor markeret sig som den førende platform – både for B2C og B2B.

Fordele ved Shopify:

  • Cloud-baseret og altid opdateret – glem alt om dyre version-opgraderinger.
  • Intuitivt og brugervenligt interface – så du ikke skal ringe til udvikleren, hver gang du vil rette et produkt.
  • Stort økosystem af apps og integrationer – til alt fra rabatter til B2B-funktioner.
  • Minimal teknisk vedligeholdelse – Shopify sørger for drift, sikkerhed og performance.
  • Skalerbarhed og høj sikkerhed – fra startup til enterprise, uden at platformen sætter grænser.
  • De største udfordringer ved migrering fra DynamicWeb

At flytte fra DynamicWeb til Shopify kræver mere end blot at eksportere og importere data. Vi kender processens faldgruber – især fra systemer med Espresso og skræddersyet backend-logik.

Her er de største udfordringer, du skal være opmærksom på:

  1. Kompleks dataoverførsel
    DynamicWeb og Shopify håndterer produkter, varianter og kundedata meget forskelligt. Særligt Espresso-modulet gør eksporten af collections (kategorier), varianter og indholdssider mere besværlig, end mange forventer. Ofte er der behov for både manuel tilpasning, script-baseret eksport og datarensning, før alt sidder rigtigt i Shopify.

  2. Risiko for tab af metadata og information
    Metadata som SEO-tags, brugerdefinerede produktfelter og specialfelter kan gå tabt, hvis ikke migreringen håndteres omhyggeligt. Hos DTAILS sikrer vi, at dine data bliver mappet korrekt - og i mange tilfælde endda optimeret - før overflytning.

  3. SEO og URL-struktur
    DynamicWeb bruger ofte parameter-baserede eller skræddersyede URL-strukturer. Shopify benytter faste URL-strukturer, der gavner både SEO og brugervenlighed - men kræver korrekt opsætning af 301-redirects, hvis din trafik og synlighed ikke skal lide skade.

  4. Integrationer og specialfunktioner
    Mange DynamicWeb-løsninger har tæt integration til ERP og økonomisystemer, som er specialudviklet. Når du migrerer til Shopify, skal disse integrationer typisk gentænkes - enten via Shopify’s app-økosystem eller med dedikerede API-løsninger. Vi hjælper dig med at analysere, hvad der kan gøres smartere i Shopify.

  5. Test og kvalitetssikring
    Når data er flyttet, og funktioner er genskabt i Shopify, starter det vigtigste: test. Vi sikrer, at alle funktioner, data og flows er i topform før din nye webshop går live - fra varekurv til checkout.

"DTAILS har realiseret vores vision om en gnidningsløs, fleksibel og kundeorienteret e-handelsplatform. Vores konverteringsrate brager derudaf."

– Henrik Friis, CEO hos Filterhuset, som migrerede fra DynaMicWeb til Shopify i 2023. Læs casen

 

Migreringsprocessen fra DynamicWeb til Shopify

At migrere fra DynamicWeb til Shopify kræver mere end bare en flytning af data. Det handler om at sikre, at webshoppen ikke blot bliver en kopi - men en reel opgradering, der udnytter Shopifys styrker.

Her er de fire trin, vi følger, når vi hjælper virksomheder som din med at komme sikkert over på Shopify:

Trin 1: Planlægning og dataeksport

Vi starter altid med en grundig kortlægning af din nuværende webshop: produktdata, kategorier, ordrer, kunder, indholdssider, URL-struktur og integrationer.

DynamicWeb - og især katalogmodulet Espresso - gør det ofte vanskeligt at trække data ud i et brugbart format. Derfor kombinerer vi manuelle udtræk, datarensning og skræddersyede scripts for at sikre, at produkter, kategorier, filtre og indholdssider kommer ordentligt med over.

Hvis det bliver nødvendigt kan vi supplere med scraping og manuel indsamling, så vi sikrer, at alt vigtigt indhold følger med.

Trin 2: Datamigrering og forberedelse

Når data er hentet ud, tilpasses og optimeres det til Shopifys struktur. Det betyder, at produkter, collections, kunder, ordrer og SEO-data importeres korrekt - og samtidig får du en oplagt mulighed for at rydde op i gamle data, justere produktbeskrivelser og opdatere strukturen, så den understøtter din forretning og dine kunders købsrejse endnu bedre.

Trin 3: Design, funktionalitet og salgsopsætning

I Shopify bygger vi en webshop, der ikke bare efterligner din gamle - men udnytter platformens fulde potentiale.
Du kan vælge mellem moderne themes eller få et skræddersyet design, der matcher din brandidentitet.

Vi konfigurerer også alle nødvendige funktioner: betalingsløsninger, fragt, integrationer til ERP, lagerstyring, marketingværktøjer og alt det, der gør webshoppen klar til daglig drift - uden bøvl med kode eller tunge .NET-afhængigheder.

Trin 4: Test, redirects og go-live

Før din Shopify-shop går live, tester vi alle funktioner, integrationer og design sammen med dig. Vi opsætter 301-redirects, så dine gamle DynamicWeb-URL’er peger på de rette sider i Shopify - og vi bruger en redirect-app til at overvåge, at intet slipper forbi.

Når alt er testet og godkendt, trykker vi “Launch” - og vi slipper dig ikke før, du føler dig helt tryg. Vi følger dig tæt i en hypercare-periode og sikrer, at dit team er klædt godt på til at arbejde effektivt med Shopify fra første dag.