Ekspertråd: Migrering fra Magento til Shopify
Er din Magento-løsning blevet en dyr, teknisk hæmsko i stedet for et kommercielt springbræt?
Mange virksomheder oplever, at Magento kræver tung udvikling og dyre specialister for at holde maskinen kørende — og det tager fokus fra det vigtigste: at drive og vækste forretningen.
Shopify tilbyder en mere intuitiv brugerflade, automatiske opdateringer og et stort økosystem af apps – alt sammen med fokus på performance og driftssikkerhed.
Hos DTAILS har vi hjulpet flere virksomheder, som fx Kalle Børnetøj og The Army Painter, sikkert over på Shopify, og vi deler her vores erfaringer og anbefalinger — så hvis du går og overvejer at skifte platform, så læs med.
Hvorfor migrere fra Magento til Shopify?
- Teknisk kompleksitet: Magento kræver ofte udviklerressourcer og teknisk knowhow for både drift og videreudvikling.
- Vedligeholdelsesomkostninger: Hosting, sikkerhed og opdateringer ligger på dine skuldre i Magento, mens Shopify håndterer dette for dig.
- Brugervenlighed og skalerbarhed: Shopify er udviklet med forretningsfolk i tankerne — ikke udviklere. Platformen gør det nemt at oprette produkter, køre kampagner og arbejde med marketing, også uden teknisk baggrund. Samtidig vokser Shopify med din forretning, så du slipper for serveropgraderinger og manuel opskalering.
- Fremtidssikret platform: Shopify tilbyder løbende opdateringer, et stærkt app-økosystem og indbygget sikkerhed.
"Migreringen til Shopify har frigivet tid, tilføjet fleksibilitet og gjort det langt nemmere for os at arbejde med vores webshop. Vi er glade for, at vi nu har en webshop, som repræsenterer vores helt unikke Kalle univers online!"
— Valdemar Worsøe, Web Manager, Kalle Børnetøj & Sko
Hvor adskiller Magento og Shopify sig?
Hosting
Med Shopify får du en fuldt hostet SaaS-løsning, hvor al drift, servere, oppetid og sikkerhed er inkluderet. Shopify sørger for, at din webshop kører hurtigt og stabilt – uden at du skal tænke på vedligeholdelse eller tekniske problemer.
Adobe tilbyder også en hostet version af Magento (Adobe Commerce Cloud), men det er typisk meget dyrere, og du skal stadig bruge teknisk ekspertise for at vedligeholde og konfigurere løsningen. Magento Cloud er mere fleksibel – men kræver også, at du selv har hænderne nede i motoren.
Derudover findes Magento som open source – hvor du selv står for alt: hosting, servere, drift og sikkerhed. Det giver maksimal frihed, men også maksimal kompleksitet og ansvar.
Med Shopify får du en skalerbar, hurtig og problemfri hosting, der bare virker – fra første dag.
Tilpasning og udvikling
Magento er meget fleksibel, da det er open source, men selv små ændringer kræver hjælp fra en udvikler. Høj teknisk indsigt kan føles som en nødvendighed.
Med Shopify får du kun begrænset adgang til kernekoden, men det kommer du ikke til at savne, for du kan lave en lang række ændringer i layoutet uden hjælp fra en udvikler takket være Shopify's theme-editor, samt tilføje apps og udvide funktionaliteten yderligere. Hele admin-delen er intuitiv, og fordi du i vid udstrækning holder dig til standard, kan du langt nemmere få support og søge hjælp. Du kan læse mere om Shopify themes her.
Med et udviklerteam som DTAILS’s får du endnu flere muligheder — og efterfølgende kan du selv tage over på en hel del.
Opdateringer
Shopify tilbyder automatiske opdateringer og en markedsledende oppetid – selv under spidsbelastninger som Black Friday og julehandel. Nye funktioner og sikkerhedsforbedringer bliver løbende rullet ud uden nedetid eller behov for manuelle indgreb.
Magento kræver derimod manuelle opdateringer, og der er ofte stor risiko for nedbrud, især hvis løsningen er kraftigt tilpasset. Opdateringer i Magento skal planlægges, testes og udføres af tekniske specialister – og det kan hurtigt blive både dyrt og besværligt.
Med Shopify er du altid på nyeste version – og kan fokusere på at sælge, mens platformen passer sig selv.
App-økosystem
Magento tilbyder mange udvidelser, men kvaliteten er varierende. Shopify tilbyder en omfattende app-store, hvor alle apps er screenet af Shopify for at sikre, at de lever op til platformens tekniske krav og sikkerhedsstandarder. Apps kan også specialudvikles, men disse skal også følge nogle strikse krav fra Shopify. DTAILS har bygget flere apps, både apps til Shopify App-store og custom apps, som er specialbygget til DTAILS’s kunder. Du kan læse mere om DTAILS apps her.
Skalerbarhed
Du er nok allerede klar over, at det kræver opskalering af servere og ressourcer at vækste på Magento. På Shopify kan du vækste med lynets hast. Shopify følger med — helt automatisk.
Sikkerhed
Når du arbejder med Magento, er sikkerheden dit ansvar — herunder PCI Compliance, patches og serverbackups. Det kræver både tid og teknisk indsigt. På Shopify er alt dette inkluderet, og vil du have ekstra tryghed, kan en backup-app hjælpe med nem gendannelse af data.
Prisstruktur
Hos Shopify betaler du en fast abonnementspris, transaktionsgebyrer og evt. for apps — men hosting, drift og sikkerhed er inkluderet i prisen, så du slipper for uforudsete udgifter til servere og vedligeholdelse. Hos DTAILS hjælper vi gerne med at danne overblik, så du får den bedste pris og ikke betaler for noget, du ikke skal bruge.
Hvad skal du være opmærksom på ved Magento-migrering til Shopify?
Migrering fra Magento til Shopify er ikke bare et spørgsmål om at flytte data. Magento benytter en kompleks datamodel, som betyder, at produkter, varianter og kundedata ofte skal transformeres, før de kan importeres til Shopify. Særligt komplekse produkttyper, kundesegmenter og store ordrehistorikker kræver ekstra opmærksomhed.
- Data-kompleksitet: Magento har et avanceret EAV-datamodel, som kræver grundig dataforberedelse.
- Produkttyper: Bundles, konfigurerbare produkter og specialfelter kræver ofte specialtilpasning.
- Kundedata og ordrehistorik: Kundesegmenter, loyalitetspoint og store mængder historiske ordrer kræver grundig mapping og validering.
- SEO og redirects: Bevar din SEO-værdi med korrekte 301-redirects og opdaterede URL-strukturer.
-
Data-cleansing: Ryd op i gamle, ubrugte eller forældede data før migreringen for at sikre et rent setup på Shopify.
"DTAILS lavede en fantastisk projektplan, som de overholdt til punkt og prikke. Derudover hjalp de os, så vi kunne levere dét, vi skulle, til rette tid. De knoklede dag og nat, weekender og selv i juleferien, for at vi kunne få en succesfuld lancering. Jeg løber tør for superlativer."
— Mikkel Cort, Head of E‑Commerce, The Army Painter
Sådan foregår en tryg migrering fra Magento til Shopify
At skifte webshop-platform er ikke bare et teknisk projekt — det er også en investering i din forretnings fremtid. Din Magento-shop er bygget op over tid med produkter, indhold og en struktur, der måske har udviklet sig lidt tilfældigt. Det kan være fristende at rydde hele hylden og starte fra bunden, men det er vigtigt at gøre sig umage, især hvis du vil bevare din synlighed på Google og undgå at miste vigtig trafik.
Når vi hos DTAILS hjælper med at migrere fra Magento til Shopify, planlægger vi processen trin for trin, så vi sikrer, at alle de rigtige data bliver overført — og at intet bliver glemt i farten. Du får en dedikeret projektleder, der guider dig sikkert gennem hele processen.
Trin 1: Planlægning og dataeksport
En succesfuld migrering starter altid med et overblik. Derfor kortlægger vi i fællesskab dine nuværende data, så vi ved, hvad der skal med over: produkter, kunder, ordrer, rabatkoder, indholdssider, SEO-data og URL-struktur.
Det er vigtigt at vide, hvor meget data din Magento-shop kan eksportere direkte, og hvad der måske kræver mere manuelt arbejde.
Vi ser også migreringen som en oplagt anledning til at få ryddet op i gammelt indhold og sikre, at det kun er relevant, opdateret materiale, der flytter med. Det skaber et stærkere fundament for din nye Shopify-shop — både for dine kunder og for din placering i søgeresultaterne.
Trin 2: Datamigrering og forberedelse
Når data fra Magento er hentet ud, starter arbejdet med at tilpasse dem til Shopify. De to platforme håndterer data forskelligt, så det kræver en grundig transformation, før produkterne kan lande rigtigt i din nye shop.
Vi sikrer, at alle centrale elementer som produktbeskrivelser, billeder, priser, varianter, kunder, ordrer og rabatkoder overføres korrekt. Derudover håndterer vi også strukturen på dine kategorier og collections, så de giver mening i Shopify, og vi sørger for, at indholdssider og lovpligtige tekster som "Privatlivspolitik" og "Handelsbetingelser" også følger med.
Trin 3: Design, funktionalitet og salgsopsætning
Parallelt med datamigreringen bygger vi en ny, skalerbar Shopify-løsning, der matcher dit brand — både visuelt og teknisk. Vi tager udgangspunkt i et moderne Shopify theme, som vi tilpasser til din forretning, eller udvikler et skræddersyet design, hvis du har særlige behov.
I samarbejde med dig definerer vi, hvordan shoppen skal fungere: alt fra navigation og checkout-flow til sprog, fragt og betalingsmetoder. Har du planer om at sælge internationalt, hjælper vi dig med at vurdere, om Shopify Markets eller expansion stores er det rette setup for dig. Er du nysgerrig på internationalt salg på Shopify, så kan du læse om Shopify Markets her.
Vi bygger ikke bare en webshop, der ser flot ud — vi sikrer også, at den er klar til at drive forretning, håndtere vækst og konvertere besøgende til kunder.
Trin 4: Test, redirects og go-live
Inden vi går live, gennemgår vi webshoppen sammen med dig, så vi er sikre på, at alt fungerer som det skal — både teknisk og praktisk. Vi tester ikke bare, om knapper virker, men også om dine arbejdsgange hænger sammen, så du kan føle dig helt tryg ved at tage Shopify i brug.
SEO er en vigtig del af enhver migrering, og derfor opsætter vi redirects fra dine gamle Magento-URL’er til de tilsvarende Shopify-sider. På den måde bevarer du din synlighed og undgår døde links, der kan skade din placering i søgeresultaterne. Derudover installerer vi en app, som overvåger eventuelle 404-fejl, så intet går tabt, og dine kunder altid bliver sendt det rigtige sted hen.
Når alt er godkendt, peger vi domænet over, fjerner password-beskyttelsen — og din Shopify-shop er live. Det er ofte mindre dramatisk, end mange frygter, men vi fejrer gerne sammen med dig, hvis du vil have champagnepropperne til at springe.
De første uger efter go-live er vi klar med support, og vi har altid en hypercare-periode, hvor vi kan fange og løse småting, der først viser sig i drift. Mange vælger også at fortsætte samarbejdet med en DTAILS Care-aftale, så webshoppen hele tiden kan udvikle sig i takt med forretningen.