Migrering fra DanDomain til Shopify
Mange virksomheder, der i dag ligger på DanDomain, står et sted, hvor platformen er begyndt at holde dem tilbage. Det kan være performance, begrænsninger i design og features, administrationen i hverdagen - eller ganske enkelt, at de ikke kan få de resultater på SEO og marketing, som de ved, deres forretning burde kunne levere.
Shopify er for mange et naturligt næste skridt. Det er en moderne, globalt skalerbar e-commerce platform med stærk performance, fleksible integrationsmuligheder og en hverdag, der er langt lettere at arbejde i for både marketing, e-commerce og drift.
Hos DTAILS har vi hjulpet en lang række virksomheder sikkert fra DanDomain til Shopify og Shopify Plus. En af dem er Luksusbaby, der gik fra tekniske begrænsninger og performanceproblemer til en stabil, skalerbar løsning, der håndterer vækst og kampagner på højeste niveau – uden at systemet knager.
“Med Shopify Plus har vi fået en platform, der kan håndtere vores vækst og sikre stabilitet, også når vi presser systemerne til det yderste.”
Thue Stensgaard, CIO hos Luksusbaby. Læs casen her
Hvis du selv overvejer at skifte fra DanDomain til Shopify, får du her en gennemgang af de vigtigste forskelle, faldgruber og muligheder – og hvordan vi tilgår migreringen i praksis.
Hvorfor skifte fra DanDomain til Shopify?
Der kan være mange grunde til at tage springet. Typisk ser vi en kombination af:
- En platform, der føles teknisk og strategisk ”slidt”
- Udfordringer med performance, særligt under spidsbelastning
- Begrænsninger i temaer og frontend, som gør det svært at bygge moderne, konverteringsstærke oplevelser
- SEO-arbejde, der ikke rigtigt bærer frugt, selv når der arbejdes seriøst med det
- Behov for bedre integrationsmuligheder til PIM, ERP, POS og marketing-værktøjer
DanDomain har historisk været et solidt valg, især for mindre shops. Men mange oplever, at platformen ikke i samme grad er fulgt med kravene til performance, fleksibilitet og internationalisering.
Shopify repræsenterer det modsatte udgangspunkt. De har en moderne infrastruktur, der er bygget til vækst, hvor du får en hurtig platform, stærk teknisk SEO-base, et checkout i verdensklasse og en arkitektur, der gør det enkelt at forbinde alle de systemer, din forretning hviler på.
For Luksusbaby var det blandt andet nødvendigt at få en løsning, der kunne:
- Håndtere massiv trafik uden at gå i knæ
- Tilbyde avancerede filtre og navigation uden at kompromittere hastighed
- Understøtte seks webshops og to fysiske butikker i én samlet arkitektur
Det er netop den type cases, Shopify er skabt til.
Hvor adskiller DanDomain og Shopify sig?
Hosting og performance
DanDomain er en hostet løsning, hvor performance og stabilitet i høj grad afhænger af opsætning, tema, tilpasninger og trafikmængder. Under store kampagner eller højsæson ser vi ofte, at sider bliver langsomme – eller at systemet ganske enkelt ikke kan følge med.
Shopify er en global SaaS-platform med automatisk skalering, CDN og en infrastruktur, der er testet på nogle af verdens største brands. Platformen er dokumenteret i stand til at håndtere mere end 10.000 transaktioner i minuttet, uden at du skal foretage tekniske ændringer.
Det var en af de afgørende forskelle for Luksusbaby, hvor tidligere kampagner kunne give nedbrud og tabt omsætning. Efter migreringen kunne de gennemføre deres 10-års fødselsdagssalg med rekordhøj trafik – og en platform, der bare holdt.
Design, temaer og brugeroplevelse
I DanDomain bliver design og layout ofte præget af, hvad temaet tillader, og hvad der kan lade sig gøre uden omfattende specialudvikling. Og jo mere der bygges ovenpå, jo tungere bliver løsningen.
Shopify arbejder med Online Store 2.0, som gør temaer langt mere modulære. Det betyder, at du kan opbygge sider med sektioner og blokke, og at du kan genbruge komponenter på tværs af siden uden at skulle involvere en udvikler hver gang.
Der er grundlæggende to strategier, når vi migrerer fra DanDomain:
- Genskabe det eksisterende visuelt udtryk så tæt som muligt – hvor fokus er stabil drift og minimal forandring for kunden
- Udnytte anledningen til at modernisere design, UX og struktur, baseret på et hurtigt, gennemarbejdet Shopify-theme
For Luksusbaby valgte vi at videreføre deres velkendte look og feel, men med en stærk teknisk og UX-mæssig opgradering under motorhjelmen. For andre kunder giver det mere mening at starte med et let, performance-optimeret standardtheme og bygge op derfra.
Det vigtigste er ikke at gentage alle gamle løsninger 1:1, men at bruge Shopifys styrker fornuftigt. Nogle ting giver mening at tage med videre. Andre bør gentænkes.
SEO, struktur og teknisk fundament
Mange, der flytter fra DanDomain, har oplevet, at deres SEO-arbejde føles som en konstant kamp op ad bakke. Du kan gøre meget rigtigt – men stadig være begrænset af platformens tekniske fundament, temaets opbygning og performanceproblemer.
Shopify giver som udgangspunkt et stærkere fundament for teknisk SEO: renere HTML, bedre muligheder for strukturering af indhold, god mobilunderstøttelse, moderne temaer og højere hastighed. Kombineret med en gennemtænkt URL-struktur, veldesignede templates og gennemtænkte redirects kan vi ofte både bevare og løfte din SEO, når du skifter platform.
Netop derfor er migreringen en oplagt anledning til at:
- Rydde op i kategorier, tags og gamle sider
- Bygge nye, målrettede landingssider omkring vigtige søgeord
- Sikre, at struktur og filtre understøtter både brugere og søgemaskiner
Integrationer og funktionalitet
DanDomain kan integreres med en række systemer, men arkitekturen kan gøre det svært at bygge komplekse, skræddersyede løsninger uden at ende i ”kreative hacks”.
Shopify tilbyder et åbent økosystem med:
- Stærke API’er
- Et enormt udvalg af apps
- Mulighed for custom apps og Shopify Functions
- Integration til ERP, PIM, POS, marketing automation, lager og logistik
I Luksusbaby-projektet betød det blandt andet, at vi kunne:
- Udskifte et custom PIM med en tilpasset Struct-løsning
- Implementere avanceret filtrering gennem Hello Retail
- Bygge specialfunktioner som bl.a. ønskelister, gemte kurve, gaveindpakning og fleksible gavekort
Alt sammen på en platform, der stadig er stabil og vedligeholdelsesvenlig.
Forberedelsen er nøglen til en tryg migrering
En migrering fra DanDomain til Shopify begynder længe før den første fil eksporteres.
Jo større webshop, jo flere sprog, jo mere historik og jo flere specialfunktioner – desto vigtigere er det, at forarbejdet er grundigt.
Vi starter typisk med:
- At kortlægge alle sidetyper: forsider, kategorier, produktsider, brandsider, blog/artikler, indholdssider
- At forstå, hvordan data er opbygget i DanDomain: hvilke felter bruges til hvad, hvor ligger vigtig SEO-tekst, hvilke felter er udnyttet ”kreativt”?
- At registrere specialfunktioner og ”hacks” Fx bundles, kampagnelogikker, filtre, særlige visninger, custom widgets osv.
- At identificere, hvad der skal med, og hvad der med fordel kan ryddes op i
På den måde kan vi planlægge, hvordan det skal genskabes – eller forbedres – i Shopify.
En vigtig erfaring er at styre ambitionerne i første fase.
Det er fristende at ville udnytte alle Shopifys nye muligheder fra dag ét. Men for at minimere risiko og sikre en stabil overgang anbefaler vi, at første milepæl er: ”Shoppen skal fungere mindst lige så godt som i dag – og gerne bedre – uden at vi forsøger at bygge alt nyt på én gang.”
De mere eksperimenterende features og større UX-forandringer kan med fordel komme i næste iteration, når grundplatformen står solidt.
Datamapping: fra DanDomain-struktur til Shopify-struktur
DanDomain og Shopify tænker data forskelligt. Det gælder både produkter, varianter, kategorier og tilknyttet indhold.
Typisk arbejder vi med:
- Produktdata, hvor felter som titel, beskrivelse, SKU, pris og lager umiddelbart kan flyttes, men hvor vi ofte støder på ”uhensigtsmæssige ting i HTML’en fra DanDomain, som kræver oprydning, før det importeres i Shopify.
- Kategorier, hvor DanDomain kan have separate felter for top-tekst og bund-tekst, mens Shopify typisk har én samlet beskrivelsesblok. Her skal vi tage stilling til, hvad der er vigtigst, og evt. samle eller omstrukturere teksten.
- Varianter, hvor vi ofte ser, at farver er oprettet som selvstændige produkter i DanDomain, mens Shopify gør det langt nemmere at arbejde med varianter på et produkt. Det betyder, at vi skal samle produkter, rydde op i farvenavne og sikre en ren variantstruktur.
- Filtre og navigation, hvor DanDomain-kategorier skal oversættes til Shopifys collections og tags. Her er det en stor styrke i Shopify, at vi kan bruge automatiske regler til at styre, hvilke produkter der vises hvor – frem for manuelle tilknytninger.
Derudover tilbyder Shopify metafields, som gør det muligt at gemme ekstra data om produkter, varianter, kategorier eller sider på en struktureret måde. Hvis du i DanDomain har brugt specialfelter eller alternative felter til fx leverandørinformation, tekniske specifikationer eller badges, flytter vi dem typisk over i metafields og bygger visningen op i temaet.
Pointen er:
Datamapping handler ikke bare om at ”flytte data”. Det handler om at genskabe en logisk, ren og skalérbar struktur, du kan bygge videre på.
Lager, ordrer og SKU-struktur
Lagerstyring er altid et af de mest følsomme områder i en migrering.
Hvis du har tusindvis af produkter, flere lokationer eller eksterne lagersystemer i spil, er det afgørende, at din SKU-struktur er gennemtænkt – og konsistent – før vi trykker på knappen.
Vi arbejder ofte tæt sammen med kundens lager- eller ERP-leverandør, så:
- SKU’er matcher på tværs af DanDomain, Shopify og lager/ERP
- Vi ikke mister overblik over varianter, når produkter samles eller ændres
- Systemerne kan spejle hinanden i overgangsperioden, hvis der er behov for paralleldrift
Her er grundreglen enkel. Jo mere ryddelig datamodel og SKU-struktur, desto mindre friktion i migreringen.
SEO og redirects: sådan undgår du at miste synlighed
En af de største risici ved platformskifte er tab af SEO. Derfor er redirects ikke noget, man tilføjer til sidst – det er en central del af planen.
Vi arbejder typisk i tre spor:
- Udtræk af alle eksisterende URL’er fra DanDomain, både produkter, kategorier, brands, blog og indholdssider.
- Mapping til nye Shopify-URL’er, så hver væsentlig URL får en 1:1-redirect.
- Crawl og kontrol, hvor vi gennemgår sitet før og efter launch
De første dage og uger efter go-live følger vi nøje med i 404-fejl, Search Console-data og analytics for at fange og lukke huller hurtigt. Det er vigtigt – både for brugeroplevelsen og for Google, der kan crawle et stort site hurtigt.
Sådan foregår en migrering fra DanDomain til Shopify hos DTAILS
Selve processen består typisk af fem overordnede faser:
1. Analyse og plan
Vi starter med en teknisk og kommerciel gennemgang af din nuværende løsning, dine mål og krav til fremtiden. Her definerer vi scope, prioriteringer, deadlines og risikoområder.
2. Design og arkitektur
Vi beslutter sammen, om designet skal:
- Videreføres med minimale ændringer, eller
- Moderniseres og optimeres på et nyt theme
Samtidig lægger vi den nye informationsarkitektur, kategoriopbygning, filtersystem og ønskede funktioner.
3. Datamigrering og integrationer
Vi eksporterer data fra DanDomain, renser og transformer dem til Shopify-format, opsætter collections, metafields, tags og varianter, samt genskaber eller forbedrer integrationer til PIM, ERP, POS, marketing mv.
4. Test, SEO og go-live
Vi tester shop, flows, checkout, integrationer, lagerflows og rapportering. Redirects implementeres, og vi kvalitetssikrer SEO-opsætning og teknisk fundament, inden vi peger domænet mod den nye løsning.
5. Hypercare og videre udvikling
Efter lancering står vi klar til at reagere hurtigt på alt fra småfejl til uventede mønstre i performance eller brugeradfærd. Mange vælger efterfølgende en Care-aftale, hvor vi løbende optimerer og hjælper med at få mest muligt ud af Shopify platformen.
Klar til at skifte fra DanDomain til Shopify?
En migrering fra DanDomain til Shopify er ikke et ”klik-og-flyt”-projekt. Det kræver planlægning, erfaring og en grundig forståelse af både forretning og teknik. Til gengæld er gevinsten ofte markant: en hurtigere, mere stabil og langt mere fleksibel platform, der kan bære din vækst de næste mange år.
Uanset om du står med én shop eller et setup med flere sprog, brands og fysiske butikker, kan vi hjælpe dig sikkert gennem processen.
Hvis du overvejer du at migrere fra DanDomain til Shopify Så tager vi gerne en uforpligtende snak om jeres nuværende setup, risici, muligheder – og hvordan en realistisk plan kan se ud.