Shopify Frontend Udvikler

Vil du være med til at udvikle innovative, skalerbare Shopify-løsninger for nogle af Nordens mest ambitiøse E-commerce brands? Hos DTAILS søger vi en erfaren Frontend-udvikler, der motiveres af tekniske udfordringer, faglig fordybelse og lysten til at udvikle sig i et stærkt team af specialister.

# Velkommen til DTAILS
DTAILS er et af Nordens førende Shopify konsulenthuse med fokus på Shopify Plus løsninger. Vi hjælper målrettede E-commerce-brands med at udnytte deres fulde digitale potentiale på Shopify - gennem teknisk ekspertise, strategisk indsigt og skræddersyede løsninger.

Vi blev grundlagt i 2016 med visionen om at hæve niveauet i e-commerce og skabe det konsulenthus, vi selv gerne ville være en del af. Et sted, hvor ordentlighed, faglighed og kvalitet ikke bare er værdier på et slide, men selve måden, vi arbejder på - og det driver vores vækst.

I dag er vi 30+ specialister, der udvikler nogle af Nordens mest ambitiøse Shopify-løsninger. Med en stærk innovationsagenda inden for AI, data og Shopify er vi i dag blandt de mest anerkendte Shopify-partnere i Norden.

# Om stillingen
Som Frontend-udvikler hos DTAILS får du en central rolle i et fagligt stærkt team, der udvikler custom UI extensions og UI apps til Shopify-frontends. Det er en spændende mulighed for dig, der ønsker at sætte sit kreative aftryk, påvirke retningen og få indflydelse på, hvordan vi arbejder med frontend i DTAILS. Her får du friheden til at tage ansvar, tænke kreativt og være med til at dykke ned i komplekse, faglige udfordringer med et passioneret team i ryggen.

I praksis betyder det, at du: 

  • Udvikler custom funktionalitet og logik til Shopify-frontends.
  • Arbejder med frontend extensions og UI apps, der realiserer Shopifys fulde potentiale.
  • Implementerer nye features og integrationer, der løfter brugeroplevelsen og den enkelte E-commerce forretning.
  • Bidrager aktivt til vores frontend-struktur og best practices - du har stor indflydelse på, hvordan vi udvikler og sikrer kvalitet i vores løsninger.
  • Samarbejder tæt med projektledere, udviklere og E-commerce specialister om at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

# Vi leder efter dig, der:

  • Har +5 års erfaring med frontend-udvikling inden for Shopify- og E-commerce-projekter.
  • Er rutineret i React og har solid forståelse for frontend-økosystemet.
  • Arbejder hjemmevant i Liquid, HTML, CSS og JavaScript.
  • Har en stærk logisk sans og kan se, hvordan elementer og flows hænger sammen - også når projekterne bliver komplekse.
  • Kan skabe responsive og gennemførte layouts med blik for både brugeroplevelse, performance og æstetik.
  • Kan levere effektivt og modulært web development.
  • Mestrer versionering og Git flows.
  • Sætter pris på at arbejde sammen med et ambitiøst team af E-commerce-entusiaster.
  • Kommunikerer klart og professionelt - både på dansk og engelsk.

# Hos os får du frihed, indflydelse og ansvar - og derudover tilbyder vi: 

  • Et fagligt stærkt og uformelt team, hvor vi hepper på hinanden.
  • Fleksible arbejdsrammer.
  • God frokost, glade kolleger og et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.Spændende tekniske udfordringer kombineret med faglig fordybelse og udvikling.
  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til eksekvering.
  • Et godt kontormiljø på Nørrebro med hyggelige lokaler og godt udstyr.
  • Massageordning - så vi passer på kroppen, mens vi bruger hovedet.

# Hvordan er det at arbejde hos DTAILS?
Hos DTAILS er vi ambitiøse - men samtidig uformelle, nede på jorden og rare at være sammen med. Vi er en dynamisk scale-up, hvor dagene sjældent er ens, men hvor der altid er plads til sparring, fordybelse og faglig udvikling.

Vi elsker det, vi laver, men vi ved også, at livet uden for arbejdet betyder noget. Derfor har vi en fleksibel kultur med plads til både fokus og frihed, så hver enkelt kan levere sit bedste og stadig have balance i hverdagen. De fleste af os mødes dagligt på vores lyse kontor midt på Nørrebro - mens andre arbejder remote. Uanset hvor vi sidder, er samarbejde, kvalitet og ordentlighed en del af vores kerneværdier.

# Lyder det som noget for dig? 
Send os dit CV og en beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være en del af holdet hos DTAILS. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match - så vent ikke alt for længe. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ida Marie Rostgaard på ida@dtails.dk.

Ansøg nu!