Design/UI/UX Studentermedhjælper - Figma & Shopify
Figma om formiddagen, Shopify om eftermiddagen. Rigtige opgaver på rigtige kundeprojekter, cirka 10 timer om ugen.
Vi holder samtaler løbende og svarer altid tilbage.
Om rollen
Du bliver en del af vores projekthold og arbejder med rigtige opgaver på rigtige kundeprojekter. Ikke kaffe, ikke arkivering.
Du kommer til at sidde med Figma om formiddagen og i Shopify om eftermiddagen. Det er den kombination der gør stillingen interessant, og det er også den der gør dig svær at erstatte når du er kommet ind i det.
Vi lærer dig op ordentligt. Til gengæld forventer vi at du tager fat fra dag ét.
Det skal du lave
- Opsætte og tilpasse wireframes og designs i Figma ud fra vores designsystemer
- Teste webshops før release og fange fejlene før kunden gør det
- Sætte produkter, navigation og indhold op direkte i Shopify
- Konfigurere standardfunktioner og apps, så du lærer platformen at kende indefra
Det skal du kunne
- Arbejde struktureret i Figma med komponenter og auto-layout
- Se når noget sidder to pixels skævt
- Være nysgerrig på det tekniske uden at være bange for et system du ikke kender
- Kommunikere klart på dansk og engelsk
Det behøver du ikke
Du behøver ikke kunne kode. Du kommer til at lære noget undervejs, men det er ikke det vi ansætter dig til.
Du behøver ikke kende Shopify. Det lærer du her, og du kommer til at kunne det bedre end de fleste når du er færdig med studiet.
Du behøver ikke læse noget bestemt. Design, IT eller digital handel er oplagt, men dine faktiske færdigheder betyder mere end din studieretning.
Du behøver ikke have arbejdet i et bureau før.
Det praktiske
- Kontoret på Nørrebro i København
- Cirka 10 timer om ugen, tilpasset dit skema og dine eksamener
- Opstart hurtigst muligt
Sådan søger du
Send os et link til dit portfolio, eller bare et par eksempler på noget du har lavet i Figma. Vi vil hellere se hvad du kan end læse om det.
Vi holder samtaler løbende, så send det afsted med det samme.
Design/UI/UX Studentermedhjælper - Figma & Shopify
Du kommer til at arbejde tæt sammen med
Sådan foregår det
1. Du sender en ansøgning
Vi vil hellere se hvad du har lavet end læse en formel ansøgning.
2. Vi vender tilbage
Også hvis svaret er nej. Du skal ikke sidde og vente på en mail der aldrig kommer.
3. Første samtale
En snak om rollen, om dig, og om vi passer sammen.
4. Anden samtale
Her møder du dem du kommer til at arbejde med til daglig.
5. Svar
Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette.
