Fra komplekse udfordringer til rekordomsætning
Baggrunden:
Med seks webshops, tusindvis af ordrer dagligt og komplekse behov var der behov for en platform, der kunne:
- Håndtere væksten: Sikre stabil drift under høj trafik.
- Optimere kundeoplevelsen: Hurtig og præcis navigation med effektive filtre.
- Let udvides med værdiskabende funktioner: Avancerede ønskelister og fleksible betalingsmuligheder.
- Sikre fleksibilitet i design og layout: Give teamet kontrol over daglige opdateringer in-house
Løsningen:
I et nøje planlagt projekt hjalp DTAILS Luksusbaby med deres hidtil største digitale omstilling. Projektet omfattede:
- Migrering til Shopify Plus: 6 webshops blev flyttet fra DanDomain til Shopify Plus. En robust og fremsikret løsning kendt for sin stabilitet og fleksibilitet.
- PIM-system: Overgang fra custom PIM til Struct, der blev tilpasset Luksusbabys behov.
- Filtrering: Integration af Hello Retail, der forbedrede søgning og navigation og herunder en større omgang designtilpasning.
- Skræddersyede funktioner: Udvikling og implementering af specialbyggede funktioner som #ProductReference, DTAILS Wishlist, DTAILS Saved Carts, GiftWrapper, GiftcardFulfiller, Giftcard Custom Amount og mulighed for at tilbyde betaling med kredit (børnepenge).
Luksusbaby ønskede et skifte, hvor designet forblev stort set identisk med det oprindelige. Fokus var derfor på finpudsning og optimering, så kunderne ville opleve en forbedring, men stadig føle sig hjemmevant på shoppen.
Processen blev gennemført i etaper, hvor mindre butikker som den koreanske shop blev brugt til at teste systemet og finjustere løsningerne.
Efter den første lancering opstod der hastighedsproblemer – en situation, der blev løst med lynets hast. Hos DTAILS satte vi alt andet til side og arbejdede intensivt for at sikre, at shoppen kørte optimalt. Det stærke samarbejde og dedikationen fra begge sider gjorde forskellen.
"Med DTAILS har vi fået en skarp partner, der også prioriterer at udnytte standardfunktionalitet, inden der udvikles nyt. Og som ovenikøbet vil gå gennem ild og vand for os"
– Thue Stensgaard, CIO, Luksusbaby