PIM
Produktbeskrivelse
At holde produktdata opdaterede og ensartede kan være en kompleks opgave, særligt når du sælger dine varer på flere kanaler. Med en PIM-integration (Product Information Management) kan du sikre, at dine produktinformationer er samlet, struktureret og altid synkroniseret på tværs af Shopify og andre salgskanaler.
Hos DTAILS har vi stor erfaring med PIM-integrationer og kan hjælpe med alt fra systemvalg og implementering til løbende optimering - så du får en effektiv og skalerbar løsning.
Specifikationer
Et PIM-system giver din virksomhed mulighed for at centralisere og administrere alle dine produktdata ét sted. Det eliminerer risikoen for uens beskrivelser, forældede specifikationer og tidskrævende rettelser i flere systemer. Et PIM-system hjælper dig med at:
- Samle og berige produktdata fra flere systemer (ERP, leverandører, produktudvikling).
- Sikre konsistente produktbeskrivelser, billeder og priser på tværs af kanaler.
- Lancere nye produkter hurtigere og minimere fejl.
- Forbedre SEO med strukturerede og optimerede produkttekster.
For virksomheder, der opererer med mange produkter og kanaler, er en PIM-integration en afgørende faktor for at opnå operationel effektivitet og en ensartet kundeoplevelse.