HR-konsulent, Studentermedhjælper

Brænder du for HR, mennesker og processer - og søger du en rolle, hvor du allerede som studerende får ansvar og praktisk erhvervserfaring? Hos DTAILS søger vi en struktureret og selvstændig HR-konsulent, der får en central rolle i organisationen, og som kan tage ejerskab for den daglige drift og koordinering af vores HR-arbejde.

# Velkommen til DTAILS
DTAILS er et af Nordens førende Shopify konsulenthuse med fokus på Shopify Plus-løsninger. Vi hjælper målrettede eCommerce-brands med at udnytte deres fulde digitale potentiale på Shopify - gennem teknisk ekspertise, strategisk indsigt og skræddersyede løsninger. 

Vi blev grundlagt i 2016 med visionen om at hæve niveauet i eCommerce og skabe det konsulenthus, vi selv gerne ville være en del af. Et sted, hvor ordentlighed, faglighed og kvalitet ikke bare er værdier på et slide, men selve måden, vi arbejder på - og det har drevet vores vækst lige siden. 

I dag er vi 30+ specialister, der udvikler nogle af Nordens mest ambitiøse Shopify-løsninger. Med en stærk innovationsagenda inden for AI, data og Shopify er DTAILS i dag blandt de mest anerkendte Shopify-partnere i Norden.

# Om stillingen
Som HR Konsulent bliver du den centrale drivkraft bag DTAILS’ HR-funktion og får det overordnede ansvar for hele HR-livscyklussen. Du får en selvstændig rolle med stort ejerskab, hvor du driver HR-området fra start til slut og fungerer som et naturligt bindeled mellem kandidater, ledelse og medarbejdere.

Rollen kræver overblik, samarbejdsevner og lysten til at tage ansvar, men giver til gengæld en stejl læringskurve og en unik mulighed for at opbygge stærk erfaring med hele HR-paletten allerede som studerende. Du får bl.a. ansvaret for:

  • Rekruttering fra A-Z; fra behovsafdækning og udarbejdelse af jobopslag til interviews og koordinering med ledere og kandidater. 

  • Feedback på personlighedstest (TT38) - inkl. mulighed for certificering.

  • Udarbejdelse af ansættelses- og tillægskontrakter. 

  • Optimering og dokumentation af virksomhedens HR-processer. 

  • HR-juridisk support til ledelse og medarbejdere - med fri adgang til en juridisk hotline. 

  • Udarbejdelse og gennemførelse af Engagement Surveys samt efterfølgende feedback og opfølgning med ledelsen. 

  • Onboarding- og offboardingprocesser. 

  • Udvikling og implementering af DTAILS’ Employer Branding strategi. 

  • Løbende ad hoc-opgaver, der opstår i takt med de forskellige opgavers udvikling. 

# Om dig
Vi forestiller os, at du har relevant praktisk HR erfaring fra en tidligere rolle og motiveres af at kombinere din akademiske viden med praktisk erhvervserfaring. Du trives i en hverdag, hvor du får tillid til at drive dine opgaver selvstændigt, skabe struktur og sikre fremdrift - samtidig med at du samarbejder tæt med organisationen og menneskerne omkring dig.

Du er nysgerrig, har en naturlig interesse for mennesker og kan bevare overblikket, også når der er mange parallelle opgaver i gang. Det vigtigste er derudover, at du har lyst til at lære, har gå-på-mod og er motiveret for at udvikle dig bredt inden for HR.

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • Er på sidste år af din bachelor eller første år af din kandidat og læser et studie med HR, mennesker og/eller forretning i fokus. 

  • Har praktisk erfaring med rekruttering - gerne inden for IT eller tech. 

  • Har interesse for hele HR-paletten og lyst til at arbejde både operationelt og procesorienteret.

  • Arbejder struktureret, systematisk og tager naturligt ansvar for dine opgaver. 

  • Er nysgerrig, proaktiv og god til at opsøge viden og løsninger. 

  • Kommunikerer klart og professionelt - både skriftligt og mundtligt - på dansk og engelsk.

  • Trives med mange parallelle opgaver og en omskiftelig hverdag. 

Det er derudover en fordel, men ikke et krav, hvis du er TT38 certificeret. 

# Hvad tilbyder vi?
Hos DTAILS tilbyder vi en studenterstilling med stor tillid, ansvar og fleksible rammer, hvor du får mulighed for at lære, prøve dig frem og udvikle dig inden for dit felt. Hverdagen er uformel, stemningen er god, og vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde - både fagligt og menneskeligt. Derudover kan du se frem til:

  • Certificering i personlighedstesten TT38. 

  • God frokostordning. 

  • Glade kolleger og et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.

  • En flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til eksekvering.

  • Et godt kontormiljø placeret midt på Nørrebro med hyggelige lokaler og godt udstyr.

  • Massageordning. 

# Hvordan er det at arbejde hos DTAILS?
I DTAILS har vi store ambitioner - men er samtidig uformelle, nede på jorden og rare at være sammen med. Vi er en dynamisk scale-up, hvor tempoet er højt, og dagene sjældent ens, men hvor der altid er plads til sparring, fordybelse og faglig udvikling.

De fleste af os mødes dagligt på vores lyse kontor midt på Nørrebro, mens andre arbejder remote - og begge dele fungerer, fordi tillid og ansvar er en naturlig del af kulturen.

Du bliver en del af et miljø, hvor videndeling, ansvar og engagement er drivkraften - og hvor du arbejder side om side med nogle af branchens dygtigste - og rareste - udviklere, projektledere og eCommerce Specialister. 

# Det praktiske
Stillingen er på ca. 20 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Sammen planlægger vi faste arbejdsdage, så stillingen kan tilpasses dit studie og din hverdag. Vi håber samtidig, at du har mulighed for at give lidt ekstra i travle perioder, når opgaverne kræver det. Til gengæld er vi naturligvis fleksible i eksamensperioder og studietunge uger.

# Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV og en beskrivelse af dig selv og din motivation for rollen. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet - så vent ikke alt for længe. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ida Marie Rostgaard på mail: ida@dtails.dk.

Ansøg nu!