Shopify POS - Kassesystem

Shopify POS - kassesystemet der samler din forretning

Detailhandel i dag kræver et system, der kan håndtere langt mere end selve betalingen. De fleste butikker arbejder på tværs af fysiske lokationer, webshop, lager og forskellige logistikkanaler, og kundernes forventninger er høje: De vil møde den samme service og den samme tilgængelighed, uanset hvor de handler.

Shopify POS er udviklet til den virkelighed. Det er ikke kun en kasse i butikken, men en integreret del af Shopify-platformen, hvor salg, lager, kundedata, medarbejderstyring og rapportering hænger tæt sammen. For mange virksomheder betyder det et mere stabilt setup og færre manuelle arbejdsgange.

Et POS-system, der forbinder hele forretningen

Traditionelt har POS-systemer været løsrevet fra webshoppen, hvilket har krævet integrationer, særskilte systemer til lager og ofte dobbelte processer. Shopify POS fungerer anderledes, fordi det deler backend med webshoppen. Når en vare bliver solgt i butikken, opdateres lageret både fysisk og online med det samme. Når en kunde køber online, ved medarbejderen i butikken, hvad der reelt er tilbage på hylderne. Det skaber et mere præcist datagrundlag og reducerer behovet for manuel opdatering eller kompenserende arbejdsgange.

Lagerstyring, der afspejler virkeligheden

Fejl i lageret er en af de typiske årsager til skuffede kunder og ekstra arbejde. Med Shopify POS arbejder lageret i realtid, så webshop og butik altid viser den samme beholdning. Det gør det lettere at undgå dobbelt-salg og manglende varer.

Shopify har desuden tilføjet værktøjer, der gør det daglige lagerarbejde mere håndterbart. Quick Count gør det muligt at lave løbende optællinger direkte i systemet uden at lukke butikken ned. Hvis du bruger POS Pro, får du adgang til Stocky, som blandt andet kan hjælpe med at forudsige efterspørgsel, foreslå genbestillinger og give overblik over varer, der binder kapital uden at bidrage tilsvarende til omsætningen. Det betyder, at lageret ikke bare opdateres korrekt, men også bliver et aktivt styringsværktøj.

En fleksibel købsoplevelse på tværs af kanaler

Kunder forventer fleksibilitet, og Shopify POS gør det muligt at tilbyde den uden at opbygge komplekse specialløsninger. Hvis en vare ikke er på lager i den butik, kunden står i, kan ordren oprettes i POS og sendes fra en anden lokation eller direkte fra online-lageret. For kunden opleves det som et almindeligt butikskøb, men logistikken bag tilpasses efter behov.

Det samme gælder retur og ombytning. En kunde kan købe online og returnere i butikken eller omvendt, og lageret opdateres automatisk uanset retningen. Systemet håndterer både afhentning i butik, lokal levering og blandede ordrer, hvor kunden tager noget med hjem og får resten sendt senere. Det giver en sammenhængende oplevelse og gør det lettere at imødekomme kundens præferencer.

Kundedata, der hænger sammen

Når køb i butikken og køb online samles på samme kundeprofil, bliver det langt nemmere at forstå kundernes adfærd og handle på den. Shopify POS gør det muligt at registrere kunden direkte ved betaling og koble salget til en eksisterende profil, hvis der er en.

For marketing betyder det, at dine segmenter og kampagner bygger på et komplet billede af kundens købsmønstre på tværs af kanaler. Shopify har gjort det muligt at indhente samtykke til nyhedsbreve og SMS-marketing direkte på POS-terminalen, så du får tilladelserne på plads i det øjeblik, kunden gennemfører købet. Du kan også sende en kurv på mail til en kunde, der overvejer at købe, men ikke beslutter sig i butikken. Det giver et mere kontinuerligt flow mellem den fysiske og digitale del af forretningen.

Styring af medarbejdere og adgangsniveauer

I mange butikker har medarbejdere forskellige opgaver og ansvar, og Shopify POS gør det muligt at tilpasse systemet derefter. Du kan oprette medarbejdere med hver deres pinkode og give adgang til præcis de funktioner, de skal kunne bruge. Det kan være alt fra rabatter og returhåndtering til redigering af kundedata eller godkendelse af særlige handlinger.

Hvis du arbejder med provision, kan salg tilskrives enkelte medarbejdere direkte i POS. Det giver en mere gennemsigtig drift og gør det lettere at følge performance uden særskilte systemer eller manuelle registreringer.

Hardware og betalinger, der er bygget til detailhandel

Shopify POS fungerer på en række enheder som iPad, iPhone, Shopify POS Terminal, WisePad 3 og Tap to Pay. Det giver mulighed for både faste kasselinjer og mobile checkout-løsninger. Systemet understøtter desuden stregkodescannere, kvitteringsprintere og andet standardiseret butikshardware.

Shopify Payments er integreret i systemet, så du ikke skal håndtere eksterne betalingsaftaler eller afstemning mellem flere platforme. Betalinger fra både webshop og butik udbetales til din danske bankkonto inden for få hverdage, og gebyrerne er tydelige. Bruger du en ekstern betalingsgateway, skal du være opmærksom på, at det både medfører tillægsgebyrer og en mindre strømlinet arbejdsgang, da betalingerne ikke bindes automatisk sammen med POS-ordrerne.

Rapporter, der giver et reelt overblik

Fordi både online- og butikssalg går gennem Shopify, får du et samlet billede af forretningens performance. Du kan følge salget på tværs af kanaler og lokationer, se hvilke produkter der sælger bedst, og analysere lageret på et mere detaljeret niveau. POS Pro tilføjer udvidede detailrapporter og daglige salgsoversigter direkte i POS, så du kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.

Hvad koster Shopify POS 

Når du vælger Shopify som kassesystem, betaler du for et POS system, der ikke bare registrerer salg, men forbinder hele dit forretningssetup. Prisen afhænger først og fremmest af, om du vælger den almindelige version eller PRO.

Shopify POS Lite

  • Følger gratis med alle Shopify abonnementer
  • Er oplagt til helt simple set-ups eller pop-ups, hvor du primært tager imod betalinger
  • Er begrænset i forhold til lagerstyring, rapportering, medarbejderroller og ordrehåndtering

Shopify POS Pro

  • Koster 89 dollar om måneden pr. lokation
  • Giver adgang til alle de funktioner, der gør det her til et moderne omnichannel kassesystem
  • Tilbyder ubegrænsede POS-enheder pr. lokation
  • Er inkluderet gratis, hvis du bruger Shopify Plus

Shopify POS Pro er de facto det system, de fleste virksomheder vælger, når de vil forbinde webshop og fysisk butik. Du får ikke bare funktioner, men færre fejl, bedre lagerflow, dybere kundedata og en reel mulighed for at bruge dine butikker som en aktiv forlængelse af din e-commerce.

Hvordan bliver jeg betalt, når jeg bruger Shopify POS?

Når du bruger Shopify Payments sammen med Shopify POS, bliver pengene fra dine salg - både online og i butik - automatisk overført til din danske bankkonto inden for 1 til 3 hverdage. Det fungerer fuldstændigt som på din webshop.

Men hvad hvis du ikke bruger Shopify Payments?
Shopify POS samarbejder også med eksterne betalingsløsninger og terminaler. Du skal bare være opmærksom på tre ting:

1. Du betaler et ekstra transaktionsgebyr

Vælger du en ekstern betalingsgateway, tager Shopify et tillægsgebyr på dine salg, fordi du fravælger deres integrerede betalingsmotor. Det gælder både online salg og POS transaktioner. Det er ikke et kæmpe gebyr - men det er et gebyr, der kommer oven i dine eksisterende omkostninger. For mange er det årsagen til, at Shopify Payments ender med at være den billigste løsning samlet set.

2. Du mister nogle af de funktioner, der gør Shopify POS så elegant

Bruger du en ekstern terminal, vil betalingen ikke længere være 100 procent integreret i dit POS system. Det betyder:

  • Du skal typisk indtaste beløbet på terminalen manuelt
  • Du mister automatisk sammenhæng mellem betalingstransaktion og POS ordre
  • Rapporter bliver mere fragmenterede
  • Kunden får ikke en helt så strømlinet checkout

Dit kassesystem virker stadig – men oplevelsen er ikke lige så gnidningsfri.

3. Udbetalinger sker gennem din eksterne betalingsudbyder

Betaler kunden med kort gennem en anden gateway end Shopify Payments, bliver udbetalingen håndteret af den valgte udbyder. Det betyder, at:

  • Dine udbetalinger ikke nødvendigvis synkroniseres med Shopify
  • Du skal afstemme to systemer i stedet for ét
  • Der kan være længere udbetalingstider afhængigt af udbyderen

Med Shopify Payments er alt dette samlet ét sted.

Virker Shopify POS offline?

Shopify POS er bygget til at være online, fordi det skal synkronisere med din backend, tage imod kortbetalinger og sende kvitteringer på mail eller SMS. Hvis forbindelsen ryger efter, at du er logget ind, og appen har hentet dine produkter, kan du fortsætte med at registrere salg i en periode, så længe du ikke logger ud. Når du kommer online igen, synkroniseres data.

For at minimere risikoen kan du kombinere almindeligt wifi med muligheden for at køre via data på en mobil. På den måde står du ikke og er helt låst, hvis internetforbindelsen i butikken driller.

Kan jeg have forskellige sortimenter i webshop og butik?

Ja. Når du opretter et produkt i Shopify, vælger du, hvor det skal sælges - webshop, én bestemt butik, alle butikker, kun i POS eller kun online. Det betyder, at du kan lave lokalt kuraterede sortimenter i dine fysiske butikker og samtidig have et større eller anderledes sortiment online. Du kan også styre priser og tilgængelighed pr. lokation, blandt andet gennem Retail Markets funktionen, hvor du kan sætte forskellige priser og sortiment pr. fysisk butik.

Shopify POS er kassesystemet, der for alvor får hele din forretning til at hænge sammen.

Når lager, salg, kunder, rapportering og medarbejdere samles i én platform, forsvinder meget af det daglige bøvl, der normalt følger med at drive både webshop og fysisk butik. Du får realtidsdata, færre fejl, en langt mere fleksibel kundeoplevelse og værktøjer, der styrker alt fra indkøb til marketing.

For mange virksomheder er Shopify POS blevet den manglende brik, der skaber sammenhæng mellem online og offline handel. Den samme udvikling har vi hos DTAILS set hos en lang række af de brands, vi har hjulpet med at migrere, implementere og optimere Shopify POS. Fælles for dem er, at de i dag står med en drift, der er mere effektiv, mere skalerbar og langt mere kundevenlig.