Student Assistant
Har du lyst til at udvikle dig fagligt, få erfaring i en branche i rivende udvikling - og samtidig være en del af et ambitiøst, men jordnært team hvor frihed, ansvar og læring er i fokus? Så kan du meget vel være vores nye Student Assistant!
# Bliv en del af et af Nordens førende Shopify Plus-konsulenthuse
DTAILS blev grundlagt med visionen om at hæve niveauet i eCommerce - og skabe det konsulenthus, vi selv ville have lyst til at være en del af. Et sted, hvor ordentlighed, faglighed og kvalitet ikke bare er værdier på et slide, men selve måden, vi arbejder på.
Siden 2016 har den tilgang været vores DNA - fra de første linjer kode til de strategiske beslutninger, der driver hver løsning. Vi tror på gennemtænkt håndværk, stærke samarbejder og løsninger, der holder - teknisk, kommercielt og strategisk.
I dag er DTAILS et af Nordens førende Shopify Plus-konsulenthuse. Drevet af et passioneret team af specialister, udvikler vi avancerede Shopify-løsninger for nogle af Skandinaviens mest målrettede eCommerce-brands, der ønsker at realisere deres fulde digitale potentiale.
# Om stillingen
Som Student Assistant hos DTAILS bliver du en del af et engageret team, der arbejder med nogle af Nordens mest ambitiøse eCommerce brands. Her får du mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med Shopify og få praktisk erfaring med, hvordan teknik, design og forretning spiller sammen i moderne eCommerce.
Dine primære opgaver bliver at:
-
Arbejde i Shopify med opsætning og design af themes.
-
Bidrage til scoping af opgaver og assistere i projektledelse.
-
Hjælpe med behandling og strukturering af data.
-
Løse løbende ad hoc-opgaver, der opstår i takt med projekterne.
Du får mulighed for at:
-
Arbejde sammen med dygtige specialister og få relevant erfaring fra virkelige eCommerce projekter.
-
Udvikle faglige og tekniske kompetencer inden for Shopify og digital handel.
-
Tage ansvar for egne opgaver og bidrage med friske idéer og nye perspektiver.
-
Skabe et stærkt erfaringsgrundlag, der kan blive et springbræt til en fast stilling efter studiet.
# Om dig
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start - det skal vi nok lære dig undervejs! Det vigtigste er, at du har drive, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig inden for eCommerce og Shopify. Derudover ser vi gerne, at du:
-
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger opgaver til dørs - men altid med et team i ryggen!
-
Har en masse gå-på-mod og er god til at tage initiativ.
-
Har sans for detaljer, struktur og design/UX.
-
Har mulighed for at møde på kontoret i hverdagen (hjemmearbejde er også muligt efter aftale).
-
Brænder for at lære nyt inden for eCommerce, Shopify og digital udvikling.
# Hos os får du frihed, indflydelse og ansvar - og derudover tilbyder vi:
-
Et fagligt stærkt og uformelt team.
-
Fleksible arbejdsrammer.
-
God frokost, glade kolleger og et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde.
-
Spændende tekniske udfordringer kombineret med faglig fordybelse og udvikling.
-
En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til eksekvering.
-
Et godt kontormiljø på Nørrebro med hyggelige lokaler og godt udstyr.
# Hvordan er det at arbejde hos DTAILS?
Hos DTAILS er vi drevet af store ambitioner - men er samtidig uformelle, nede på jorden og rare at være sammen med. Vi er en dynamisk scale-up, hvor tempoet er højt, og dagene sjældent ens, men hvor der altid er plads til sparring, fordybelse og faglig udvikling.
De fleste af os mødes dagligt på vores lyse kontor midt på Nørrebro, mens andre arbejder remote - og begge dele fungerer, fordi tillid og ansvar er en naturlig del af kulturen.
Du bliver en del af et miljø, hvor videndeling, ansvar og engagement er drivkraften - og hvor du arbejder side om side med nogle af branchens dygtigste - og rareste - udviklere, projektledere og ECommerce-specialister.
# Det praktiske
Stillingen er på ca. 15 timer/ugen. Vi kan planlægge faste arbejdsdage, men vi håber, at du også har mulighed for at springe til i travle perioder, når projekterne kræver lidt ekstra. Omvendt er vi naturligvis fleksible i eksamensperioder og studietunge uger - for vi ved, at studiet altid kommer først.
# Lyder det som noget for dig?
Send os dit CV og en beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være en del af holdet hos DTAILS. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når det rette match er fundet - så vent ikke alt for længe. Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of eCom Business Development, Joachim Fleischer, på mail: joachim@dtails.dk.