Shopify Markets kommer nu!

Vi har nu fået fingrene i Shopify Markets i beta-udgaven og det ser utroligt spændende ud! Det er meget lidt information, der faktuelt er tilgængeligt endnu, så denne blog er vores bud på, hvad der venter os lige om lidt. 

Der er blevet talt meget om Shopify Markets på det seneste, og selvom det ikke er annonceret officielt endnu, er det vores bud, at første udgave af Shopify Markets allerede lanceres her i første kvartal af 2022. Funktionerne vil blive frigivet i flere omgange, så den første udgave vil have begrænsninger.

Hvad er Shopify Markets? 

Shopify Markets er Shopify’s seneste bud på at hjælpe Merchants med at udvide deres forretning til nye markeder med et centralt styret administrationsværktøj med den mindst mulige indsats. Bøvl med sprog-oversættelser, administration og vedligehold af flere webshops, flere logistik centre samt SEO optimering i det enkelte land bliver adresseret med denne nye funktion.

Hvad koster Shopify Markets?

Shopify Markets bliver tilgængelig for alle plantyper, og der vil være ekstra fordele for Shopify Advanced samt Shopify Plus planerne - mere om det på et senere tidspunkt. Shopify Markets er inkluderet i prisen for din plan, men vær opmærksom på, at enkelte features kommer med ekstra omkostninger - fx. Automatisk beregning af import moms/told funktionerne samt valutaomregninger - i dag betaler du formodentlig sidstnævnte til din bank.

Hvilke problemer løser Shopify Markets?

De fleste af vores kunder med webshops i flere lande har i dag én dedikeret webshop per land. Løsningen fungerer fint, men der er dog nogle væsentlige udfordringer forbundet med at have flere webshops - fx:

  • Dobbelt arbejde, når gennemgående ændringer skal rettes på flere sider
  • Integrationer af systemer kan blive komplekse, når det skal foretages til flere shops
  • Svært at konsolidere resultater for de enkelte webshops
Hvilke værktøjer kommer der i Shopify Markets værktøjskassen?
På kundesiden:
  • Internationale domain’er
  • Sprog oversættelser
  • Valutaer
  • Lokale betalingsmetoder
  • Import told og afgifter
  • Forskelligt ‘content’ per land
På administrationssiden:
  • Central administration af alle markeder
  • Optimering af processer
  • Prissætning i det enkelte land
  • Produkt/sortiment variation per land
  • Global logistik med flere lagre
  • Udbetaling af dit salg i flere valutaer

Er Shopify Markets relevant for mig?

Det kan være relevant for virksomheder, der allerede har webshops i flere lande eller som planlægger at launch’e i nye lande. Men - det er ikke for alle og du bør nøje overveje følgende forhold:

  1. Du skal være opmærksom på, at Shopify Markets kommer til at kræve Shopify Payments. 
  2. Har du investeret meget i dit theme og Apps skal du være opmærksom på, om disse understøtter Shopify Markets
  3. Har du et Shopify Headless setup er der en række særlige forhold du skal være opmærksom på
  4. Tilgår du Shopify kernen via API’er vil ikke alle API’er være tilgængelige i første udgave! 

Hvornår giver Shopify Markets ikke mening?

Som vi ser implementeringen i Beta udgaven, er det vores vurdering, at virksomheder, der har dedikerede operations teams i flere markeder, samt dem der har legale enheder i flere lande ikke vil kunne anvende Shopify Markets til fulde. Det lokale eksempel herpå er fx. Norge og det globale fx. Indien. Her skal du have en virksomhed registreret i landet for legalt at kunne sælge på nettet og tage imod betalinger lokalt.

Hvad kommer nu og hvad må vi vente på?

Vi venter spændt på den første udgave af Shopify Markets og baseret på Beta udgaven er vores bedste bud, at vi kommer til at vente på følgende nøglefunktioner, der først vil være tilgængelige i en senere udgave:

  • Oversættelser og sprogversioneringer direkte i Shopify’s egen administration
  • Variation i indholdet på det enkelte lands webshop
  • Variation i produkt-sortimentet per marked
  • Fleksible logistik-regler for hvornår en vare sendes fra de enkelte lagre

Hvad anbefaler D.TAILS ?

Vi er temmeligt begejstrede for det vi har testet i Beta-udgaven af Shopify Markets og ser et stort potentiale for kunder der ønsker at ekspandere internationalt. Og selv om ikke alle funktioner bliver frigivet i første udgave, har vi udviklet en god måde at løse dem på indtil Shopify kommer med alle funktioner i en senere udgave. Vi er allerede i gang med de første shops og forventer at kunne gå live i det tidligere forår – så stay tuned! 

Når det er sagt, anstrenger vi os altid for at sætte os grundigt ind i din situation før vi rådgiver - Shopify Markets er komplekst, og der er adskillige faktorer, som er afgørende for, om du kan få glæde af Shopify Markets. Derfor er vores bedste råd, at hvis du går med planer om at udvide til flere lande eller har du planer om at modernisere din webshop, så sæt dig grundigt ind i fordele og ulemper ved Shopify Markets.