OMHU: Fra WooCommerce til Shopify Plus: Omhus vej til en skalerbar, international e-handelsplatform
CASE: OMHU

Fra WooCommerce til Shopify Plus: OMHU's vej til en skalerbar, international e-handelsplatform

"WooCommerce var en konstant kamp. Vi brugte for meget tid på at løse tekniske problemer i stedet for at fokusere på vækst. Med Shopify Plus har vi endelig en platform, der understøtter vores internationale ambitioner."

– Josefine Grønbech, Operations Lead, OMHU

OMHU ville væk fra WooCommerce, fordi det var en stor udfordring at håndtere international vækst – helt ned i de kedelige detaljer såsom korrekt momsberegning var der udfordringer.

WooCommerce krævede custom løsninger til alt, hvilket ofte betød tekniske problemer og et unødvendigt højt tidsforbrug på alt det forkerte. De havde brug for en skalerbar platform, med mere out-of-the-box funktionalitet. Shopify Plus og Shopify Markets blev løsningen, der gjorde det muligt for OMHU at ekspandere uden tekniske hovedpiner.

Who is

OMHU

OMHU blev grundlagt i 2018 af de to gamle venner Jonas og Frederik og skaber tidløse, kvalitetsmøbler. Deres rejse begyndte med vintagefund på Instagram og udviklede sig til Teddy-sofaen, deres signaturprodukt. OMHU fokuserer på lang levetid og skaber design, der tilpasser sig livets faser. Navnet "OMHU" stammer fra et gammeldansk ord, der afspejler deres dedikation til omhyggeligt og gennemtænkt design.

omhucph.com

Hvordan har DTAILS hjulpet OMHU?

I dette projekt har vi stået for at migrere OMHU fra WooCommerce til Shopify Plus og skabe en fleksibel multi-store løsning, der gør daglig drift nemmere og mere effektiv.

Det lykkedes at få eksporteret data fra WooCommerce, og omstrukturere så det matchede den nye datastruktur. som vi udarbejdede i samarbejde med OMHU's team. Det var særlig vigtigt for OMHU at de fortsat kunne bruge deres kundedata aktivt, derfor sørgede vi også for at importere alle historiske ordre.

Samtidig opsatte vi Shopify Markets til korrekt momsberegning og valutaer, så OMHU slap for de frustrerende momsfejl, de oplevede tidligere.

Vi optimerede også kundeoplevelsen ved at integrere geo-location i themet, så kunder automatisk bliver dirigeret til den rigtige shop baseret på deres placering. Derudover udviklede vi en Checkout Extension, der sikrer, at OMHU’s Upgrade-produkt kun købes af kunder, der allerede ejer en Teddy-sofa.

Med et design, der matcher OMHU’s æstetik og en gennemarbejdet produktpræsentation, har vi skabt en løsning, der balancerer funktionalitet og brandoplevelse perfekt.

Hvad vi konkret har leveret:

  • Migrering fra WooCommerce til Shopify Plus inkl. historiske ordrer og kundedata
  • Multi-store setup med en EU-mastershop, der synkroniserer indhold til de øvrige markeder via #SupremeSyncer
  • Automatisk momsberegning og valutaopsætning via Shopify Markets
  • Checkout Extension der sikrer korrekt køb af Upgrade-produktet
  • Geo-location for en smidig kundeoplevelse på tværs af markeder
  • Skræddersyet design og produktpræsentation, optimeret til OMHU’s brand og produkter

Med denne løsning har OMHU en skalerbar og driftsikker e-commerce platform, der understøtter deres ambitioner om international vækst.

Checkout Extension: "Teddy-sofa logikken"

For at sikre den bedst mulige kundeoplevelse ønskede OMHU en løsning, der automatisk sikrer, at deres 'Upgrade-produkt' kun købes af kunder, der allerede har en Teddy-sofa.

Sådan fungerer i praksis:

  1. Kunden tilføjer et Upgrade-produkt til kurven for at udvide sin Teddy-sofa.
  2. I checkout indtaster kunden sin e-mailadresse.
  3. Der tjekkes automatisk, om kunden tidligere har købt en Teddy-sofa.
  4. Hvis ja, fortsætter købsflowet helt som normalt.
  5. Hvis nej, får kunden en besked om, at Upgrade er en udvidelse af Teddy-sofaen og ikke kan købes uden først at have købt en Teddy-sofa.

Hvis en kunde har købt en brugt Teddy-sofa eller har spørgsmål, kan kundeservice hurtigt hjælpe.

Hvad er Checkout Extensions? Checkout Extensions gør det muligt at tilføje specialtilpassede funktioner direkte i checkout, hvilket sikrer en mere intuitiv og brugervenlig oplevelse. Det er kun muligt at bruge Checkout Extensions på Shopify Plus.

Høj fokus på design: Funktionelt og æstetisk

Designet var et vigtigt elementer i migreringen. Vi valgte et premium Shopify theme som fundament og tilpassede, så det afspejlede OMHU's visuelle identitet.

Da OMHU har et smalt produktsortiment, udnyttede vi muligheden for at skræddersy unika produkt-templates. Signaturproduktet Teddy-sofaen har sin egen template, som giver plads til en rig visuel oplevelse med en kombination af store billeder og video samt masser af produktinfo, så kunden føler sig tryg i købet

OMHU er passionerede omkring design, og derfor er udviklingen af sitet en løbende proces, hvor nye visuelle funktioner løbende bliver tilføjet og optimeret.

Fleksibel brand-sektion skræddersyet til OMHU

For at sikre, at OMHU altid kan vise deres brand fra sin bedste side, har vi udviklet en specialbygget content-sektion i themet, som indeholder:

  • Mulighed for at placere store billeder side om side med inspirerende video'er
  • Mulighed for store tekstområder med fancy skrift
  • Mulighed for at justere layoutet, så det fremstår dynamisk med en stram minimalistisk stil, som krydres med OMHU's stærke farvepalette.

Anchor links for bedre navigation på indholdssider

Som en ekstra finesse har vi tilføjet anchor links, der ikke er standard i Shopify themes. Dette gør det muligt at linke direkte til bestemte sektioner på en produktside eller landing page, så kunderne hurtigt kan finde den information, de har brug for.

Disse tilpasninger har gjort OMHU's Shopify-shop til en perfekt balance mellem funktionalitet og æstetik – præcis som deres brand.

#SupremeSyncer gør multi-store håndtering nem

OMHU opererer med en master-shop for EU og tre separate shops for Schweiz, UK og Norge. I stedet for at opdatere hver shop manuelt fra bunden, sørger DTAILS' app #SupremeSyncer for at synkronisere produkter, collections og indholdssider automatisk.

Dette sparer væsentlig tid, da størstedelen af indholdet kun skal oprettes én gang. Samtidig kan OMHU stadig tilpasse hver shop, så de passer til lokale krav og markeder.

Fordele for OMHU:

  • Mindre manuelt arbejde – indhold oprettes én gang og synkroniseres
  • Fleksibel redigering – lokale tilpasninger kan stadig laves i hver shop
  • Ensartet brandoplevelse – selv med forskellige markeder
  • Klar til skalering – kan nemt udvides med flere shops eller sprog

Med #SupremeSyncer kan OMHU drive fire separate shops med et lille team – en effektiv løsning, der gør international vækst langt nemmere.

Bliv klogere på OMHU's løsning

Shopify Markets overbeviste OMHU om at Shopify var det rette valg. Alle deres udfordringer med WooCommerce forsvandt som dug for solen, og hvis du nogensinde har siddet og bøvlet med momsregnskaber på tværs af landegrænser, så ved du, hvor fantastisk det er, at kunne slippe for den slags.

Du kan læse mere om Shopify Markets og multi store setup på Shopify her.

I indstillingerne i #SupremeSyncer er det muligt at vælge præcis, hvilke felter, der skal synkroniseres og til hvilke shops. Det gør det til en super fleksibel, som de fleste shop ejere med flere shops vil have gavn af.

Du kan læse mere om #SupremeSyncer her.

OMHU bruger blandt andet:

  • Kundeservice: Gorgias
  • Email marketing & Reviews: Klaviyo
  • Fragt-løsning: Webshipper

Der er fuld fart på OMHU, og med Shopify Plus er der ingen grund til at sætte farten ned. Vi fortsætter med at udvikle små lækre detaljer, finpudse og optimere i tæt samarbejde med OMHU.

"DTAILS har gjort vores drøm til virkelighed – OMHU er nu en skalerbar, international e-handelsplatform"

– Josefine Grønbech, Operations Lead, OMHU