GribGrab havde brug for en fremtidssikret løsning – både med hensyn til sikkerhed,
integrationer og opdateringsprocedurer, men også i forhold til design. Det skulle
være muligt at tilføje elementer, så udtrykket konstant fremstår dynamisk, moderne
og i tråd med virksomhedens identitet. Shopify er et kæmpestort landskab, når det
kommer til templates og apps. Derfor er det vigtigt, at man bliver guidet til det
rigtige valg. Vi introducerede GripGrab for en række velfungerende bud, som
understøttes og supporteres af udviklerne bag.
Overgangen til 2.0 blev et farvel til knopskydninger og tidstungt opdateringsarbejde.
Den nye shop har en stabil back-end; den kan mere, men er simplere sat op. Faktisk
er listen med apps halveret!
Tilpasset template, som matcher brand identity
Overgangen til Shopify 2.0 bød på et stort implementeringsarbejde. Der skulle både
flyttes eksisterende content og skabes nyt. Ud over den tekniske opsætning af
Shopify blev også analyseværktøjer, lagerstyring, købshistorik, Klaviyo og Gorgias
integreret. GripGrab kan selv oprette nyt indhold og lave nye templates ud fra de
givne rammer, og vi kommer kun på banen, når der skal ske noget ekstraordinært.
GripGrab har bl.a. fået:
- Implementering i Shopify 2.0 med fleksibelt template
- Ekspertopsætning af Klaviyo og Gorgias
- Specialudviklede funktioner som ’Glove finder’ og ’Get the kit’
Som at blive betjent i en fysisk butik
Det er ikke salgsgas, når GripGrab siger, at de vil forbedre livskvaliteten gennem cykling. De vil være ’the guiding brand’ og går langt for kunderne, også når det kommer til selve købsoplevelsen. Vi har udviklet featuren ’Glove finder’, som med spørgsmål og prosa guider kunderne på en personaliseret måde, så de ender med at træffe det helt rigtige valg. Filtreringen sker ud fra samme princip som normalt, men kunden føler sig set på en mere direkte måde.
GripGrab sender også glødende entusiaster på episke cykelrejser, og deres reportagelignende ’rider stories’ fungerer som købsinspiration. Vi har udviklet en ’Get the kit’-feature til billedsiden.